Citrontærte uden sukker

Citrontærte med en sprød og glutenfri bund. En syrlig og frisk bagt citroncreme og en luftig marengs, helt uden sukker.

citrontærte
citrontærte
citrontærte

Citrontærte uden sukker og gluten

 

Citrontærte er noget jeg får alt for sjældent, for gud hvor smager det bare godt. Derfor har jeg også glædet mig virkelig meget til at dele denne opskrift med jer. Den er nemlig ikke kun pæn og virkelig god. Den er også ganske sund, den er uden både gluten og hvidt sukker. Denne citrontærte, også kaldt tarte au citron er en fransk klassiker som jeg bare elsker

Citroncremen er meget intens i sin citronsmag (jeg kan personligt ikke få for meget citron). Den er lavet på æg, smør, agavesirup og citron. Selve marengsen er også uden hvid sukker, men er i stedet lavet på æggehvider og igen agavesirup eller honning. Det fungerer glimrende og smagen er fuldstændig lig en almindelig marengs. Dog er konsistensen ikke hundrede procent det samme. Det er en smule mindre fast og lidt sværere at arbejde med denne her sukkerfrie version. Men jeg synes klart det er det værd ift. hvor meget bedre det er for kroppen.

Alt i alt en citronkage som blev utrolig vellykket og én jeg skal bage igen og igen

Citrontærte

Opskrift til 8 stykker

Samlet tid

60 minutter

Ingredienser

Bund

  • 20 bløde dadler (dem man køber i papæsken i grøntafdelingen)
  • 200 g mandler
  • 1/3 tsk. salt

Citroncreme

  • 2 øko citroner eller lime
  • 2 øko citroner
  • 4 spsk. honning eller agavesirup
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 60 g smør

Marengs

  • 100 g honning
  • 1,5 dl æggehvide

Sådan gør du

  1. Lav bunden først ved at fjerne stenene fra dadlerne og mose dem med en gaffel
  2. Kom mandler i en minihakker eller foodprocessor og kør til det er mel
  3. Bland de moste dadler og mandelmel og tilføj salt. Pres det sammen og ud i en tærteform. Bag den ved 200 grader i bare 5 minutter
  4. Lav citroncremen ved at komme skal og saft fra lime og citroner i en gryde sammen med honning, æg og æggeblommer
  5. Tænd for svag varme på komfuret og rør godt rundt i massen i 5-7 minutter, ind til den har en tyk konsistens.
  6. Tilsæt smør og rør ind til dette er smeltet.
  7. Tag gryden fra varmen og hæld den over din tærtebund
  8. Kom kagen ind i ovnen igen og giv den yderligt ca. 10 minutter (hold godt øje, så den ikke bliver brændt, dog skal cremen være fast)
  9. Lav du din marengs: Kom honningen i en gryde og kog den op ind til den bobler, hvis du har et termometer, kan du tjekke til temperaturen, den skal ca. være 120 grader.
  10. Imens piskes æggehviderne helt stive (når du kan vende skålen på hovedet, uden det falder ud, er den blevet pisket lang tid nok)
  11. Hæld nu den varme honning ned i æggehviderne i en tynd stråle, mens du fortsætter med at piske. Det skal gøres i små 10 minutter, ind til du har en sej marengs.
  12. Kom marengsen i en sprøjtepose og tryk lidt ud, så det danner en masse små blomster/stjerner eller hvad man ellers vil kalde dem
  13. Nu kommer det sjove, nu skal de nemlig brændes. Med en gasbrænder, skal de bare lige have en lille bitte smule hele vejen rundt. Pas på, det går stærkt! Og det kan nemt blive brændt. Men hvis de bare får lidt, smager det SÅ godt og gudesmukt.

Bedøm denne ret



citrontærte
citrontærte
citron tærte

Andre kager lavet sammen med Liv

Kagen her er nr. 4 i rækken af “Sundere kager med Liv og jeg”, hvis I ikke har luret med på de andre, så kan I se dem her: Sundere Twix, Sundere Ferrero Rocher og Sundere hindbærsnitter. Alle tre nemme og lækre kager og snacks. Liv står for videoerne og deler dem her på sin Youtube, jeg står lidt mere for billeder og tekst og deler dem her og på min Instagram med jer.

 

Endnu én citrontærte opskrift

Jeg har også en anden citrontærte opskrift her på stedet. Men i stedet for at lave et indlæg til den alene, får den plads lige her. Hvis I vil prøve den i stedet, så ser den sådan her ud. Den er også lidt sundere, og glutenfri.

citrontærte

Bunden her er lavet af:

  • 160 g mel (jeg bruger en glutenfri mel, f.eks. sorghummel, rismel eller havremel)
  • 1/3 tsk. salt
  • 40 g kokossukker eller almindelig sukker
  • 75 g smør

 

Marengs:

  • 3 æggehvider
  • 100 g agavesirup eller akaciehonning

 

Creme:

  • 3 økologiske citroner (både skal og saft)
  • 5 spsk. agavesirup eller akaciehonning
  • 2 æg
  • 1 æggeblomme
  • 50 g smør

 

Sådan laver du denne citrontærte

  1. Start med at lave bunden ved at samle de 4 ingredienser til en klump dej
  2. Pres bunden ud i en springform beklædt med bagepapir og bag den ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter (ovne er forskellige, men bunden skal være fast)
  3. Imens bunden er i ovnen kan du lave din citroncreme: riv skal og pres saft fra citronerne ned i en gryde
  4. Kom agavesirup, æg og æggeblomme ned til citronen
  5. Tænd for middelvarme og rør rundt i cremen i 5-7 minutter til den bliver tykkere.
  6. Kom smør ved og rør rundt til dette er smeltet.
  7. Hæld cremen over den varme bund og bag yderligt 10-12 minutter
  8. Imens kan du lave din marengs: Kom æggehvider i en skål og pisk dem stive med en elpisker, så skålen kan vendes på hovedet uden det ryger ud
  9. I en gryde kommer du agavesirup i og skruer op for varmen. Rør rundt ind til det koger. Når det bobler, giver du det lige to minutter mere og slukker så.
  10. Hæld forsigtigt din varme sirup ned til æggehviderne imens du stadig pisker. Pisk i 10 minutters tid, så det bliver en så tyk og klistret masse som muligt. Husk nu også din bund (med creme) ide i ovnen.
  11. Kom den forholdsvis stive marengs (den bliver aldrig helt så stiv som en marengs med sukker) i en sprøjtepose og sprøjt så små toppe over hele kagen.
  12. Tag en gasbrænder frem og giv kagen en lille tur, så den bliver smuk og gylden
  13. Pynt evt. med spiselige blomster og nyd den.

Kommentarer

  1. Ser så lækkert ud, så den må jeg bare prøve at lave:-) Kan man med succes lave den dagen før, der skal serveres? Eller kan man alternativt lave den om formiddagen, hvis den skal serveres om aftenen?
    Venlig hilsen Jannie

    1. Ja, jeg vil nok vente med marengsen til den skal spises. Men bunden og citroncremen kan sagtens laves dagen inden. Det bliver den nok kun bedre af 🙂

    1. Du kan evt. bruge havregryn, men så bliver det nok ikke lige så sprødt. Ellers er der jo også almindelig mel 🙂 Jeg har nok desværre ikke et super alternativ til dig her :/ Håber du finder på en god plan

  2. Mums det ser lækkert ud 🙂 Kan man gør noget andet end at bruge en gasbrænder, når man nu ikke lige ejer sådan en?

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret