Croque madame

Her er den bedste og nemmeste opskrift på croque madame. Sprødt brød, en god skinke, ostesauce, toppet med et lækkert spejlæg. Luksus morgenmad eller frokost, som du bare må prøve.

Croque madame

Opskrift på croque madame

 

Denne her luksus toast smager fantastisk både til morgenmad, hvis du lige skal imponere dine gæster til brunch. Eller hvis du skal have en gang hurtig, men yderst lækker frokost. Jeg har brugt en god mortadella skinke og lavet en super god ostesauce, som bare spiller. Jeg brugte noget groft brød, men du kan bruge lige dét brød som du har lyst til. Hvis du orker at bage din egne brød, kunne det være de her sandwichbrød. Dem kan du med fordel bage en ordenlig portion af, så du altid lige har lækre brød i fryseren. Jeg tror også den vil være hammer god med surdejsbrød til.

Opskriften nedenfor rækker til 2 croque madame. Jeg håber, at du vil prøve den af!

Croque madame

Opskrift til 2 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 2 små tsk. sennep
  • 1 god spsk mayo
  • 1 godt drys friskrevet muskatnød
  • godt med salt og peber
  • 35 g revet ost, jeg brugte en rød krystal fra Them ost
  • 4 stykker valgfrit brød + lidt smør
  • 2 stykker god skinke
  • 2 æg + flagesalt og chiliflager

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Riv osten ned i en skål og bland med sennep, mayo, friskrevet muskatnød, salt og peber
  3. Tag brødet frem og skær det evt op, hvis du bruger sandwichbrød. Du skal ende med 4 stykker brød.
  4. Smør dem først med smør og giv dem 5 minutter i ovnen, så de får en sprød overflade
  5. Tag dem ud og smør noget af osteblandingen på
  6. Læg et stykke skinke oven på og et stykke brød over igen
  7. Top med lidt ekstra af osteblandingen og kom dem i ovnen igen i 10 minutters tid.
  8. Imens kan du lave spejlæg
  9. Top dine bagte luksus toast med et spejlæg

Bedøm denne ret

Video

Hvad er croque madame?

Denne ret er som sagt en fransk sag, og er blevet en yderst populær en af slagsen. Croquer betyder knase og madame betyder frue. Så det er en knasende frue, hvilket afspejler sig meget godt i det sprøde, knasende brød. Den læner sig meget op af croque monsier, som blot består af to stykker brød, skinke og smeltet ost. Denne er altså bare uden spejlæg ovenpå, så den minder meget om en klassisk parisertoast.

 

Andre morgenmads-herligheder

Croque madame Morgenmadstoast

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret