Chokoladegranola

Her finder du min allerbedste chokoladegranola med nødder. En virkelig sprød, fedtet, knasede omgang granola med chokolade. Få opskriften nedenfor samt se en lille video af den.

chokoladegranola

Chokoladegranola

Jeg elsker altså sådan en portion hjemmelavet sprød granola. Den bliver jo heller ikke mindre god af at komme lidt chokolade i. Spis den med yoghurt, eller få andre idéer nedenfor.

Chokoladegranola

Opskrift til En bageplade fuld

Samlet tid

30 minutters tid

Ingredienser

Chokoladegranola

  • 200 g havregryn, jeg bruger grovvalsede
  • 200 g kerner og frø efter eget valg (hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner mm)
  • 50 g kokosmel
  • 1 nip salt
  • 100 g mandler
  • 40 g pistacienødder
  • 100 g lys sirup
  • 70 g smør
  • 120 g blandet chokolade (brug gerne både mørk, mælke og hvid)

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft og find en bageplade frem beklædt med bagepapir
  2. Kom havregryn, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner, kokosmel og salt i en skål
  3. Hak mandler groft, fjern skallerne på pistacienødderne og hak også disse groft – kom begge dele i skålen
  4. Kom sirup og smør på en pande og lad det smelte, og boble op
  5. Hæld det over i skålen og vend det sammen
  6. Kom det ud på bagepladen og bag i ovnen i 20 minutters tid
  7. Vend rundt i det hver 7. minuts tid.
  8. Lad det køle helt af
  9. Hak chokoladen groft og kom ved

Bedøm denne ret

Video af chokoladegranola

Server denne chokoladegranola sammen med

Den klassiske måde at bruge sin granola på er nok oven på yoghurt. Jeg foretrækker en græsk yoghurt med 2 % fedt, jeg synes den med 10 bliver lige tung nok. Og så er det jo altid lækkert med lidt frugt eller bær på. Man kan selvfølgelig også komme den oven på havregryn og spise den med mælk. Ellers er den god oven på en omgang chiagrød eller birchergrød. Ja faktisk også oven på havregrød. Kom lidt yoghurt og æblemos over din havregrød og top den af med en lille smule crunch fra granolaen her.

 

Server din granola som en del af en større morgenmad eller brunch

Mangler du flere idéer til en god omgang morgenmad eller brunch, så prøv nogle af disse:

 

Små tilføjelser i din granola

  • du kan f.eks. også komme appelsinskal i din granola
  • eller skifte lidt ud i nødder og kerner
  • tranebær og/ eller rosiner er også en mulighed
  • eller store stykker kokoschips eller morbær
  • gojibær er også et bud

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret