Cæsarsalat med kylling

Cæsarsalat med sprød kylling, parmesanost, hjertesalat, frisk rosmarin, sprøde croutoner og andet godt. Denne opskrift på cæsarsalat er så nem og helt fantastisk, det smager hammer godt og er en perfekt frokostsalat.

Cæsarsalat med kylling

Cæsarsalat med kylling

Cæsarsalat med kylling

 

Få her min bedste opskrift på cæsarsalat. Jeg har faktisk tidligere delt en opskrift på en “sund cæsarsalat“. Én med ekstra grønt, – med grønkål og cherrytomater. Den smager også virkelig skønt og jeg elsker at bruge ekstra grøntsager. Dog har jeg længe gerne vil lave en lidt mere klassisk og original cæsarsalat. Så derfor gik jeg i gang i køkkenet og kom frem til denne variant. Den minder utrolig meget om den klassiske, men hvor kyllingen er paneret og derfor er dejlig sprød. Jeg har brugt lidt avocado her i, det synes jeg passer super fint. Min dressing er med creme fraiche, frisk rosmarin, lidt sennep, godt med citron og så også lidt sardiner – som jo er ganske obligatorisk. Håber den kan bruges

Cæsarsalat med sprød kylling

Opskrift til 3 portionerportioner

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

35 minutter

Ingredienser

Kylling

  • 1 æg
  • 50 g pankorasp
  • lidt salt og peber
  • 5 g parmesanost
  • 350 g kyllingebryst

Dressing

  • 100 g creme fraiche
  • 1 tsk. sennep
  • 10 g frisk rosmarin
  • 10 g sardiner i olie
  • 2 spsk. citronsaft
  • salt og peber

Andet

  • 1 pakke hjertesalat eller romainesalat
  • 1 avocado
  • 1 god håndfuld croutoner
  • friskhøvlet parmesan

Sådan gør du

  1. Kylling: kom æg i en skål og pisk let sammen og i en anden skål kommes rasp, salt, peber og revet parmesanost.
  2. Vend dit kyllingebryst (som du evt. kan banke lidt fladt først med en kagerulle, så skal det ikke stege helt så længe) først i ægget og derefter i rasp-blandingen. Kom godt med olie på en pande og steg kyllingen her på til den er sprød og gennemstegt (ca. 7 minutter på hver side ved middel varme)
  3. Imens kyllingen steger, kan du lave din dressing: kom ingredienserne hetil i en minihakker eller food processor og giv det en tur
  4. Skyl salat og kom det ud på en tallerken, skær avocado i skiver og kom over
  5. Hæld dressingen over og skær nu kyllingen i skiver som anrettes over salaten
  6. Top med croutoner, friskhøvlet parmesanost og lidt ekstra rosmarin

Bedøm denne ret

Cæsarsalat dressing

Jeg har i min tidligere opskrift på cæsarsalat lavet en dressing som er med olie, parmesan, sardiner, citronsaft, frisk rosmarin, balsamico og æggeblomme. Den smager nu også skønt, men jeg synes den kan virke lidt grumset. Oven i det er den lidt brunlig, som ikke nødvendigvis ser gudesmukt ud. Så derfor ville jeg gerne arbejde lidt med denne her dressing og få den mere cremet og blød i det. Jeg synes den ramte lige det jeg ønskede, – perfekt i både konsistens og udseende. Men vigtigst af alt, den smager så godt.

 

Sprød kylling

Jeg har valgt at panere min kylling, for at få den sprød og lækker. Det gør noget virkelig godt oven på salaten. Dog kan du sagtens blot vælge at stege kyllingen på en pande uden panering, eller bage den i ovnen. Har du en hel kylling fra dagen inden, så træk kødet fra hinanden – det vil også være super skønt. Det samme kan du gøre med kogte kyllingebryst, – trække kødet fra hinanden og få en cæsarsalat med pulled chicken. Jeg har brugt lidt parmesanost i min panering, det skal I virkelig prøve.

 

Vegetarsk cæsarsalat

Du kan jo selvfølgelig også undlade kylling og lave din cæsarsalat uden kød. Hvis du mangler lidt fylde og mæthed til din salat, kan du jo riste nogle kikærter godt sprøde på en pande og tilføje.

Prøv at tilføj syltede rødløg til din sæcarsalat, smager så godt.

 

Andre gode frokostsalater

 

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter

Kommentarer

  1. Hej Julie.
    Vil det være muligt at lave dressingen uden sardiner? Vil du foreslå, at man tilføjer en anden ingrediens i stedet for?

    Mvh. Mille

    1. Jeg lavede den lige forleden uden, da super markedet ikke havde dem. Det kunne man sagtens 😀 Det er også lidt en underlig ingrediens, men det er bare med til at give denne her helt autentiske smag. Men ja, du kan sagtens bare undlade dem 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret