Broccolivafler med laksecreme

Få her en opskrift på de her lækre sprøde broccolivafler. De er sprøde uden på og luftige inden i. På ingen måde tørre, ikke klistrede eller bløde – som vafler ofte kan være. Jeg bruger et jern fra Sage som laver belgiske vafler og så sørger jeg for at lægge dem på en rist frem for at ligge dem i en stak på en tallerken. Så er du garanteret sprøde vafler. Mums. Få opskriften her under.

broccolivafler

Broccolivafler opskrift

 

Få her en opskrift på sprøde vafler med broccoli og revet ost. De er dejlig saltede og sprøde og danner den perfekte bund for alverdens lækkert fyld. F.eks. en laksecreme som her, eller prøv med pulled chicken, parmaskinke eller falafler til. Jeg kommer med lækre sammensætninger herunder opskriften. Se også en video længere nede på fremgangsmåden.

Broocolivafler med laks

Opskrift til 4 store vafler

Hvis du ønsker de syltede rødløg på, kan disse med fordel laves god tid iden. Gerne dagen inden. De kan også købes færdiglavede i supermarkeder.

Samlet tid

20 minutter foruden løgene

Ingredienser

  • 150 g broccoli
  • 1/2 løg
  • 50 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 3 æg
  • 100 g revet ost, enten mozzarella eller cheddar
  • salt og peber
  • 1-2 spsk. olie

Laksecreme

  • 225 g varmrøget laks
  • 2 store spsk. creme fraiche
  • 2 store spsk. flødeost naturel
  • skallen fra 1/2-1 citron, alt efter smag og behag

Syltede rødløg

  • 1 stort rødløg
  • 1,5 dl eddike
  • 0,5-1 dl vand
  • 1/2 dl sukker

Desuden

  • en pose blandet salat
  • 1/2 agurk
  • 2 avocadoer
  • lidt frisk dild

Sådan gør du

VAFLER:

  1. Skyl broccoli og pil løg, kom begge dele i en food processor eller minihakker, og kør til det er finthakket.
  2. Kom så resterende ingredienser ved og giv det endnu en tur.
  3. Kom lidt fedtstof i dit vaffeljern og en god skefuld af dejen (1/4 af dejen pr. vaffel), giv dem ind til de er sprøde. Imens du venter, kan du lave din laksecreme og skære grønt.
  4. Kom over på en rist, og fortsæt med resten af dejen til du har 4 store belgiske vafler.

 

LAKSECREME:

  1. Kom varmrøget laks, flødeost og creme fraiche i en skål og riv citronskal herned. Rør godt rundt.

 

SYLTEDE RØDLØG:

  1. Skær rødløg i skiver og kom dem i et rent glas
  2. I en gryde kommer du eddike, vand og sukker og lader det koge op hurtigt
  3. Hæld grydens indhold ned over rødløgene og lad det køle af.

 

SAML DIN VAFFEL:

  1. Tag en vaffel og kom salat på, efterfulgt af en stor skefuld laksecreme
  2. Kom så agurk, avocado, frisk dild og syltede rødløg på

Bedøm denne ret

Video af broccolivafler

Se her en video med broccolivafler, sådan laver du de nemme og sprøde vafler

broccolivafler

Andet slags fyld på dine broccolivafler

Er du vil med de her grøntsagsvafler, men vil du gerne prøve andre slags fyld. Så kommer der lidt forslag her:

 

Andre slags grøntsagsvafler

 

Instagram og nyhedsbrev

Følg endelig også med inde på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad og andet skønt bagværk. Heler deler jeg også glimt af mit familieliv. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver uge sender en madplan ud med komplet indkøbsliste.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret