Opskrift på appelsinmuffins
For et stykke tid siden lagde jeg et billede af ingredienserne til en appelsinkage på min Instagramprofil. Jeg bagte denne kage hos min mor og havde hverken mit kamera med eller nogen form for fine tallerkner eller andet lir. Desuden ville jeg ikke belemre selskabet med at skulle vente på jeg fik taget billeder hertil. Så vi spiste kagen med det samme og den blev rigtig lækkert. Derfor besluttede jeg mig for at lave den igen og denne gang tage billeder, så den kan deles med jer. Her anden gang lavede jeg appelsinmuffins og undlod chokoladestykker i selve dejen, men brugte i stedet det hele på toppen. Det kan jo gøres som man vil. Desuden brugte jeg sukkerfri marcipan anden gang, men hvis du ikke er sukkerskræmt, må jeg indrømme at udgaven med almindelig marcipan var bedst. God fornøjelse med dem. Her er nok til 10 appelsinmuffins.
Ingredienser
- 1 øko appelsin (skal og saft)
- 5 æg
- 100 g hasselnødder
- 150 g marcipan
- 2 spsk blå birkes
- 1 dl rismel (alternativt almindelig hvedemel)
- 100 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Kom hasselnødder i ovnen ved 200 grader og bag dem i små 10 minutter
- Lad nødderne køle lidt af og gnub skallen af. Dette gøres ret nemt ved at tage en håndfuld og smuldre dem mellem hænderne, så skallen slipper. Kom de afpillede nødder i en minihakker, blender eller lignende og kør dem til mel. (Kan også hakkes i hånden, men så bliver konsistensen lidt grovere)
- Kom nødde-melet i en skål sammen med appelsinskal og saft, æg, blå birkes og rismel
- Smulre marcipanet ved og rør godt rundt
- Kom i muffinsforme og bag dem i ca. 20 minutter (tjek evt. efter 15 min) ved 200 grader
- Kom den mørke chokolade over de varme muffins, så den smelter.
Andre mindre kager
Hvis du elsker muffins, kugler og barer, så prøv en af følgende:
- træstammer, en klassiker og det her er simpelthen de bedste jeg har prøvet
- romkugler – fyldet i mine træstammer
- myslibarer med chokolade
- hjemmelavet twix
- hjemmelavet ferrero rocher
- cookies med chokolade
Følg med på instagram, på min Facebookside og/eller modtag mine nyhedsbreve helt gratis
Hvis I har lyst, er I velkomne til at kigge med ovre på min Instagramprofil, her viser jeg et udpluk af opskrifter frem. Jeg deler også en masse træningsinspiration og viser glimt fra vores nybyg projekt. Jeg har lavet nogle kategorier / højdepunkter, hvor man kan få lidt inspiration til madpakken, til børnevenlig mad, til glutenfri bagværk, madplaner og meget mere. Jeg håber I har lyst til at følge med der ovre. Ellers er der min facebookside fuld af inspiration og ved at tilmelde dig mine nyhedsbreve (det er helt gratis) får du tilsendt mine madplaner til din email hver uge.
De ser fantatsiske ud! Men de er ikke sukkerfri, så længe der både er marcipan og mørk chokolade i. 🙂
Tak 🙂 Jeg har brugt sukkerfri marcipan og chokolade.. 🙂