Reklame for Santa Maria. Her er et bud på en ordentlig omgang luksus tex mex middag. Jeg kommer med en masse bud her og så kan man jo bare plukke ud, hvilke retter der kunne være noget for dig.

Tex mex menu
Her har jeg samlet en masse idéer – du vælger jo bare ud, hvis nogle retter er mere dig end andre. Måske det virker for uoverskueligt at lave så mange retter, men bare rolig – mange af dem tager 5 minutter pr ting. Jeg elsker dem alle og vil nødigt undvære noget, men heldigvis kan du sagtens forberede det hele i god tid inden gæsterne kommer.
Tex mex menu
Start med kødet, det skal have 3 timer. Så sæt det over i god tid, resten af middagen kan laves på 45 minutter.
Samlet tid
3 timers tid (pga. simretid for kødet)Ingredienser
Braiseret oksekød
- 600-800 g oksestegsbøffer
- godt med salt og peber
- 2 spsk. hvedemel
- godt med smør til stegning
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk. tomatpuré
- 3 dl mørk øl
- 2 dl oksebouillon
- 1-2 spsk. sojasauce
- 2–3 kviste timian
Mexicanske ris
- 3 dl ris
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. paprika
- salt og peber
- 1,5 dl tomatpuré
- 6 dl bouillonvand
- limesaft til servering
Lynsyltet lime-kål
- 1/2 lilla spidskål
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. limesaft
- salt og peber
- 1 spsk. sukker
Bønnedip
- 1 lille løg
- 1 fed hvidløg
- 1/2 tsk. stødt spidskommen
- 1/2 tsk. paprika
- lidt salt og peber
- 1 dåse sorte bønner
- 2 dl bouillonvand
- 1 spsk. limesaft
- 1 lille håndfuld frisk koriander
Tomatsalsa
- 10 cherrytomater
- 1 fed hvidløg
- 1/2 rødløg
- en lille håndfuld frisk koriander
- 1 spsk. limesaft
- 1 spsk. olivenolie
- lidt salt og peber
- 2 cm frisk rød chili
- 1 spsk. sirup
Mangosalsa
- 1 mango
- 1/2 peberfrugt (vælg selv farve)
- 2 cm frisk rød chili
- 1 fed hvidløg
- 1 forårsløg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 spsk. limesaft
- lidt salt og peber
- 1 spsk. sirup
- en lille håndfuld frisk koriander
Guacamole
- 2 avocadoer
- 1/2 rød peberfrugt
- 1 lille fed hvidløg
- 1/2 rødløg
- 1 spsk. limesaft
- lidt salt og peber
Qusadillas
- 4 tortillapandekager
- 100 g cheddarost
- lidt salt og peber
Desuden
- 1 pose saltede nachos
- 1 glas chunky salsa
- 1 pakke tacoskaller
- 1 bøtte creme fraiche
- 1 lime i skiver
- 1 glas jalepenos
- 1 glas syltede rødløg
Sådan gør du
KØD:
- Start med kødet: dup bøfferne tørre, krydr godt med salt og peber og vend dem let i mel. Brun dem i en stor gryde i smør til de har god farve. Tag dem op. Snit løg fint og steg dem bløde og let gyldne i samme gryde. Tilsæt hakket hvidløg og tomatpuré og steg det af 1–2 minutter – det må gerne karamellisere lidt.
- Hæld den mørke øl i gryden og rør. Lad det koge ind 3–5 minutter, så alkoholen damper af. Læg så kødet tilbage i gryden. Tilsæt bouillon, sojasauce og timian. Væsken skal næsten dække kødet. Så skal det faktisk bare simre i 2,5-3 timer til kødet er helt mørt og falder fra hinanden.
RIS:
- Så skal risene koges. Start med at pille og snitte løg og hvidløg og svits begge dele af i lidt olie. Skyl ris godt og kom på panden, vend godt rundt sammen med krydderier og tomatpuré.
- Kom en bouillonterning i en kop sammen med 4 dl kogende vand. Rør det sammen og hæld ned til risene. Lad det koge til perfekt konsistens. Måske der skal tilsættes lidt ekstra vand undervejs. Smag til med limesaft.
KÅL:
- Snit kål fint og kom i en skål med olie, limesaft, salt, peber og sukker. Masser det godt sammen og lad det stå og trække lidt.
BØNNEDIP:
- Start med at pille og snitte løg og hvidløg og svits begge dele af i lidt olie. Dræn bønnerne godt og kom på panden, vend godt rundt sammen med krydderier. Kom så bouillionvand på (som ved risene). Og lad det simre, til bønnerne har suget det meste væske. Server med limesaft og koriander.
2 X SALSA:
- Snit de forskellige ting fint. Hold cherrytomater og mango lidt grovere. Bland hver sin salsa sammen med olie, sirup, krydderi mm. Smag dem til hver især om de mangler sødme, syre eller salt.
GUACAMOLE:
- Mos avocado og kom i en skål med fintsnittet rødløg, peberfrugt og hvidløg. Bland med lime, salt og peber.
QUESADILLAS:
- Halver pandekagerne, kom lidt revet ost, salt og peber i den ene ende. Luk dem sammen og steg dem i lidt olie på en pande til osten smelter og de får fin farve (giv dem en tur på hver side)
STIL AN:
- Med resten af sagerne: chips creme fraiche, syltede rødløg mm og server med kødet, som trækkes fra hinanden og alle de andre lækre sager.
En tex mex-middag er noget af det hyggeligste at samle sig om. Et bord fyldt med små skåle, varme tortillas og masser af smag, hvor alle selv kan bygge deres tallerken, præcis som de har lyst til.
På et klassisk tex mex-bord finder du ofte krydret kød eller bønner, bløde tortillas, sprød salat, tomater, majs og avocado. Smagene balancerer mellem det krydrede, det cremede, det sprøde og det friske – og netop den kontrast er det, der gør tex mex så populært. Her må der gerne være både lidt chili og noget mildt, så alle kan være med.
Udover de klassiske elementer kan du nemt variere bordet med fx:
- stegte grøntsager som peberfrugt, løg eller svampe
- ris eller krydrede bønner
- salsa, guacamole og cremefraiche eller en frisk yoghurt-dressing
- ost, jalapeños eller syltede løg for ekstra smag
Det gode ved tex mex er, at der ikke er nogen faste regler. Du kan gøre det ekstra grønt, mere børnevenligt, vegetarisk eller fyldt med varme krydderier – alt efter hvem du har omkring bordet. Det handler mest af alt om at dele maden, smage lidt af det hele og nyde, at middagen godt må tage sin tid.
Server tex mex til gæster eller fest
En tex mex-middag passer til mange lejligheder. Den er oplagt, når der kommer gæster, fordi maden kan sættes på bordet i skåle, og alle kan spise i deres eget tempo. Den fungerer også virkelig godt til nytår eller andre festlige aftener, hvor man gerne vil have en afslappet middag, der stadig føles lidt ekstra.
Samtidig er tex mex nem at gøre børnevenlig. Sæt de stærke elementer for sig – som chili, jalapeños og stærke saucer – og lad børnene fylde deres tortillas med mildt kød, ost, majs og grøntsager. På den måde kan alle være med, uden at der skal laves flere forskellige retter.
Forbered i god tid inden gæsterne kommer
Noget af det bedste ved tex mex er, at meget kan forberedes i god tid. Kød, bønner og ris kan laves på forhånd og blot varmes op, og grøntsager kan snittes og opbevares i køleskabet. Dips som salsa og guacamole kan også forberedes tidligere på dagen, så der er mere ro, når gæsterne kommer.
Gem rester og sæt sammen til bowls dagen efter
Og resterne er næsten lige så gode som selve middagen. Dagen efter kan alt samles i salatbowls med ris, grønt, kød og dressing – eller bruges i wraps, quesadillas eller på en bageplade med ost i ovnen. Det gør tex mex til en ret, der både er hyggelig, fleksibel og praktisk, også når hverdagen melder sig igen.

Se også disse mexicanske retter, som kan tilføjes dit tex mex bord
- lav syltede rødløg selv, fremfor at købe dem
- f.eks. de her mexican street food tacos
- et lækkert nachosfad med eller uden kylling, måske uden – hvis du serverer det til denne menu
- ovnbagte naan – hvis du selv vil bage
Mangler du desserten til nytårsmenuen?
Så er det her du skal kigge – for her har jeg samlet alle mine mest festlige desserter.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer