Avocado madder

Få her en omgang klassiske avocado madder på ristet rugbrød, smurt med en flødeost. Madderne er toppet med søde syltede rødløg og drysset med lidt flagesalt, peber og chiliflager samt en smule karse. Simpelt og lækkert. Der findes en masse små idéer til hvad du ellers kan komme på dine avocado madder, snup dem nedenfor.

Avocado madder

Avocado madder

 

Det her er knap nok en opskrift, måske mere bare en reminder. For alle kender nok efterhånden avocado madder. De fleste elsker dem også, for de er da også møglækre. De kan til gengæld laves på en masse forskellige måder og jeg vil komme med mine forslag her. Men først kan du lige få dig en standard opskrift – en som lægger op til alt muligt guf man kan tilføje. Velbekomme

Avo madder

Opskrift til 2 madder

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 2 skiver rugbrød
  • 2 spsk. flødeost naturel
  • 1 avocado
  • salt og peber
  • et lille drys chiliflager
  • en lille dusk karse pr mad
  • lidt syltede rødløg pr mad

Sådan gør du

  1. Smid et par skiver rugbrød på en rister, så de bliver dejlig sprøde
  2. Smør dem med flødeost
  3. Halvver avocadoen og pil stenen ud. Ud med “kødet” og skær tynde skiver – på med dem
  4. Drys lidt salt, peber og chiliflager
  5. Klip lidt karse og kom på
  6. Anret gerne med syltede rødløg, disse kan købes færdiglavet – eller laves selv 

Bedøm denne ret

Avocado madder

Brød til sådan en avocado mad

  • Du kan bruge rugbrød, enten et købt et eller et hjemmelavet. Jeg foretrækker at riste mit godt sprødt, for at lave lidt kontrast til den bløde avocado.
  • Surdejsbrød eller andet lyst brød. Hvis du bruger en form for flutes eller sandwichbrød, synes jeg igen det er bedst at riste det.
  • Knækbrød
  • Stenalderbrød

 

Smørrelse

Du kan smøre med smør, flødeost, mascarpone, hytteost, mayo eller aioli. Jeg foretrækker en flødeost med neutralsmag, da jeg synes en pikantost larmer lidt for meget. Men altså, det er jo en smagssag. Hvis du gerne vil have lidt “larm” – lidt smag i din smørrelse, kan du også lave dig en mascarponecreme med citronskal og saft, lidt revet hvidløg, lidt hakket persille og salt og peber.

 

Toppings til dine avocado madder

Okay, det er nu det bliver sjovt. Smid endelig jeres bud her, hvis I har flere

 

 

Instagram

Hop meget gerne ind på min instagramprofil og følg med. Her deler jeg hver dag madbilleder og opskrifter, og forsøger at inspirere over 95.000 danskere til sund og lækker hverdagsmad. Jeg håber, vi ses derinde!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret