Knækbrød

Knækbrød er noget vi bager meget tit her hjemme. I hvert fald hver uge. Det er nemlig en virkelig lækker og lynhurtig snack når den lette sult melder sig. Hvilken min gør hver eneste aften efter aftensmaden. Så kan man ellers komme noget sødt på, hvis man er ude i en sød tand. Eller komme smør og et drys flagesalt over, hvis det er salt og mad man mangler. Jeg håber i kan bruge min opskrift på knækbrød, den er så nem og giver det beste sprøde knækbrød hver eneste gang.

knækbrød

opskrift på knækbrød
Knækbrød – opskrift på det lækreste sprøde og kernefyldte knækbrød

 

Knækbrød

 

Denne her opskrift har jeg benyttet mig af en del gange på det seneste. Et hjemmebagt knækbrød er jo noget af det nemmeste og hurtigste man kan bikse sammen. Der er ingen hævetid og man kan næsten ikke gøre noget forkert her.

Knækbrød er fyldt med gode og sunde fedtstoffer. Det er perfekt til den lette sult og så kan det holde sig længe i en lufttæt beholder. Det er glimrende at have en bøtte fuld af hjemmebagte knækbrød til når man skal have lidt hurtig energi.

Det er også blevet lidt en hyggelig tradition at Noah og jeg skal bage det sammen. Han finder tingene frem og hælder det i skålen. Han hjælper mig også med at presse knækbrødet fladt og rulle med kagerullen. Simpelthen så hyggeligt.

Her bliver til halvanden plade fuld – og det kan holde sig en månedstid i beholderen. Håber I har lyst til at prøve opskriften af på det bedste og nemmeste knækbrød

 

Knækbrød

Opskrift til ca. 30 stykker

Her er en opskrift på det nemmeste knækbrød – med masser af kerner og sunde fedtsyrer.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Ingredienser

  • 1 dl mandler eller en anden type nødder
  • 4 dl kerner og frø (jeg brugte hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner og sesam)
  • 1 dl havregryn
  • 3 dl mel (jeg bruger hvedemel)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt
  • 1 dl olie
  • 2 dl vand

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)

Hak mandlerne groft.

Kom dem og alle de andre ingredienser i en stor skål og rør rundt.

Pres dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Her er nok til 1,5 plade fuld. Det er nemmest hvis man tager et stykke bagepapir og lægger oven på dejen. Så kan man trykke det fladt uden at få klistrede hænder. Brug gerne en kagerulle til at rulle det så tyndt du ønsker. Af med det øverste stykke bagepapir igen.

Skær det forsigtigt i den størrelse knækbrød du ønsker og kom pladen ind i ovnen. Bag knækbrødet i små 20 minutter til det er gyldent og sprødt.

Bedøm denne ret

knækbrød

Glutenfri knækbrød

Der er lidt hvedemel og havregryn i knækbrødet her, så dette er ikke glutenfrit. Men du kan sagtens skifte havregrynene ud til en glutenfri version. Jeg har ikke selv prøvet at ændre hvedemelet til rismel eller sorghummel. Men jeg tænker dog sagtens, det kan lade sig gøre – så man får et glutenfrit knækbrød.

 

Hvad kan jeg komme på mit knækbrød?

Hvis du mangler lidt lækkert at komme på knækbrødet, vil jeg foreslå min sundere nutella. Den er super lækker cremet. Ellers har jeg en marmelade på bær, chiafrø og citron. Hvis du er mere ovre i frokost-spread, kan du prøve mine lakserilette eller hønsesalat.

 

Forslag til små ændringer og justeringer

Du kan sagtens skifte lidt ud i kerner og frø. Jeg har brugt 1 dl af hver af de 4 slags. Men er du helt vild med græskarkerner, kan du komme ekstra af disse i. Det kan også være du vil have hampefrø eller chiafrø i. Af nødder kan du bruge hasselnødder, cashewnødder, valnødder, pecannødder, pinjekerner osv. Det er bare med at snuppe dine favoritter. Kom evt. lidt krydderi i knækbrødet for mere smag. F.eks. kanel og kardemomme, eller for den mere krydrede version spidskommen og chili.

 

Instagram

Besøg meget gerne min Instagramprofil lige her for mere madinspiration og opskrifter

Kommentarer

  1. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan du kan give dem små 20 min. i ovnen. Jeg kiggede til mine efter 15 min. og de var helt sorte 😀 Så den næste omgang fik lidt mindre.

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret