I Madplan til uge 20 kan du glæde dig til butter chicken, pasta i avocadopesto med kæmperejer, hjemmelavet burger med pulled beef mv. Alle retter er fyldt med grønsager og smager fantastisk!
Madplanen er lavet til 2 voksne og 2 børn, og jeg har forsøgt at lave en madplan med forskellige retter, så der gerne skulle være noget for enhver smag. For at begrænse tiden i køkkenet i løbet af ugen, skal der laves dobbeltportion af butter chicken og pasta i avocadopesto med kæmperejer. Du kan vælge at servere flutes til pastaretten begge dage eller blot den ene for en smule variation.
Madplan til uge 20
I weekenden kan du se frem til club sandwich, der består af hjemmelavet blomkålsbrød med bagte tomater. Saml selv måltidet går igen lørdag, hvor den står på hjemmelavet burger. Jeg nyder, når man selv kan sammensætte sin ret, så den kan blive præcis, som man selv ønsker det. I indkøbslisten er der handlet ind til, at du selv kan lave burgerbollerne, men hvis tiden er knap, kan du nemt købe dem færdiglavet. I burgeren skal der færdiglavet pulled beef i, hjemmelavet tzatziki, grønt og som tilbehør serveres søde kartoffel fritter. Velbekomme!
- Mandag: Butter chicken (som tilbehør har jeg valgt; ris, lime og naanbrød) (lav dobbelt position)
- Tirsdag: Rester fra igår
- Onsdag: Pasta i avocadopesto med kæmperejer (jeg bruger citronsaft til retten) (lav dobbelt position)
- Torsdag: Rester fra igår eventuelt med flutes, hvilket er skrevet i indkøbslisten
- Fredag: Club sandwich med blomkålsbrød og bagte tomater
- Lørdag: Burger med pulled beef og tzatziki og sød kartoffel fritter
- Søndag: Tøm køleskabet. En perfekt måde til at spare på budgettet og minimere madspild.
Indkøbsliste
Grønt:
- 1 net hvidløg, 1 net skalotteløg og 1 net rødløg (hvis du vil have det i burgeren)
- Frisk ingefær
- 1 stort blomkålshoved
- 1 lime
- 2 avocado
- 4 squash
- 1 iceberg
- 2 agurker
- 1 peberfrugt
- 1 pakke cherrytomater
- 2 blomme tomater
- 3 søde kartofler
- Frisk basilikum og frisk timian
- 2 poser cashewnødder eller pinjekerne
- Citronsaft
Kød og fisk:
- 1200 g kyllingebryst
- Kæmperejer (eventuelt på frost, 600 g)
- 1 pakke pulled beef fra Jensens (450 g)
Mejeri:
- 1 bøtte græsk yoghurt (jeg bruger 10 %)
- 1 pakke smør
- 1/4 liter piskefløde
- 1 liter mælk
- 1 pakke gær
- 1 bakke æg
Andet:
- Garam masala, gurkemeje, stødt spidskommen, chilipulver, stødt kardemomme, salt og peber, stødt koriander, sukker, tørret timian
- 1 flaske olivenolie
- 1 dåse hakket tomat
- 1 pose ris
- 1 pose spaghetti
- 1 pakke naanbrød
- 1 pose hvedemel
- 1 pose havregryn
- 1 pose sesamfrø
- Karrydressing fra Bänhcke, ellers kan den laves selv
- Flutes
Instagram og gratis nyhedsbrev
Hvis ikke du allerede følger med på min instagramprofil, så synes jeg du skal lægge et forsøg forbi. Her deler jeg hverdag en masse inspiration til mad og opskrifter. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev helt gratis. Så modtager du mine madplaner direkte i din indbakke hver uge.
Kommentarer