Madplan uge 16

En ny lækker madplan uge 16 er klar til jer. Den byder på græsk gyros med krydret svinekød, tzatziki, grønt og fritter. Du kan glæde dig til avocadotoast med citronskal, flødeost og purløg. En omgang vietnamesiske sandwich med svinekød, chua og frisk koriander. Samt en omgang chicken catzu, som er ris, karrysauce lavet på grøntsager og sprødstegt kylling. Indkøbsliste kan findes nedenfor.

Madplan uge 16

Madplan uge 16

Madplanen rækker til 4 personer, 2 voksne og 2 lidt mindre børn. Er I flere eller er børnene større, skal der måske laves lidt ekstra. Er man ikke helt så mange i husstanden, er der til gengæld rester til dagen efter eller madpakken.

madplan uge 16

Mandag finder du en omgang chicken catzu, som er ris i bunden, en karrysauce på blendede grøntsager og kokosmælk og så en omgang sprød kylling på toppen. En børnevenlig ret, hvor man alligevel får presset lidt grøntsager ind. Top gerne med saltede peanuts, rosiner eller æblestykker.

Jeg har ikke en opskrift, jeg kan linke til. Men kyllingen er vendt i æg og pankorasp og stegt sprød i olie. Saucen er lavet på gulerødder, blomkål, løg, hvidløg og mango – som jeg først steger 5 minutter i olie. Så får det lidt bouillonvand, så grøntsagerne er næsten dækket. Det småkoger sådan i 7-8 minutters tid. Så stavblendes det og røres op med kokosmælk, karry, salt og peber. Server til ris.

Tirsdag kan du glæde dig til de her vietnamesiske sandwich: bahn mi. Flutes, smurt med en mayo (gerne en med smag, jeg bruger f.eks. en sesam mayo med soyasmag). Fyld dine sandwich med chua (syltet kål og gulerødder), marineret svinekød og ekstra grønt.

De her to dage (lav rigeligt første dag, så du har nok til at kunne samle dem igen dagen efter) – kan du finde græsk gyros. Fladbrød, smurt med tzatziki. Salat oven på, så dejlig krydret, marineret svinekød, en omgang fritter og grønt på toppen.

madplan uge 16

Fredag kan du finde de her lækre avocadotoast med flødeost, purløg, tomat og citronskal. Opskriften jeg linker til er med hjemmebagt brød, men du kan sagtens købe dig til det. Det har jeg også sat på indkøbslisten. Bager du brødet selv, skal du huske at handle ind til det.

Lørdag kan du finde en mættende og fyldig salat med masser af smag. Den består bl.a. af perlecouscous, bagte gulerødder, ristede kikærter og syltede rødløg.

Søndag: rester! Som altid opfordrer jeg til at tømme køleskabet og få brug resterne. Så er man også helt klar til ny uge, med et fyldt køleskab igen.

 

Indkøbsliste til madplan uge 16

Grøntsager:

  • 2 økologiske lime
  • 1 økologisk citron
  • friske urter: persille, dild, koriander og purløg
  • 4 avocadoer
  • 1 net rødløg
  • 1 net hvidløg
  • 1 pose gulerødder
  • 1 pakke hjertesalat
  • 2 agurker
  • 1 bakke tomater
  • 1 squash
  • 1 blomkål
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 spidskål
  • frisk chili
  • 1 pose frossen mango i tern (kan undlades)

Mejeri:

  • 1 fetaost eller salatost
  • 1 bøtte græsk yoghurt
  • 1 flødeost neutral smag
  • 2 æg
  • lidt smør

Kød og vegetar:

  • 400 g kyllingebryst
  • 800 g svinekød enten koteletter eller i strimler

Konserves:

  • 1 pose sukker
  • 1 flaske eddike – lidt æbleeddike (du kan nøjes med en af dem)
  • 1 lys sirup
  • 1 flaske olivenolie
  • 1 glas sennep
  • 1 pose pistaciekerner
  • 1 dåse kikærter
  • 1 pose ris
  • 1 pakke fladbrød
  • 1 pakke toastbrød (dem fra Pågen er bedst)
  • 1-2 flutes
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pose pommes frites fra frost
  • 1 mayo – gerne med smag (f.eks. chilimayo eller ingefærmayo)
  • 1 pose perlecouscous
  • 1 grøntsagsboillon
  • 1 pose rasp
  • evt. hampefrø (kan sagtens undlades)
  • 1 flaske soya
  • 1 flaske fiskesauce

Krydderier:

  • salt og peber
  • allround krydderi
  • stødt spidskommen
  • karry (ikke stærk)
  • chiliflager
  • paprika
  • tørret oregano
  • tørret timian

 

Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret