Her er en dejlig simpel forret, som alle kan smække sammen på 5 minutter. En carpaccio er både genial som en forret eller starter, men også som en del af en større tapas. Denne carpaccio er på oksekød og så er den serveret på en bund af rucola.
Carppacio med oksekød
Få her en simpel og nem opskrift på en lækker italiensk forret, nemlig en carpaccio på en bund af rucola. En smule olivenolie over, et drys flagesalt og peber samt flager af parmesan og pinjekerner. Du kan også prøve at komme en glade hen over, f.eks. en omgang hjemmelavet balsamicoglace.
Ingredienser
- 150 g rucola
- 200 g tyndskåret oksemørbrad
- 50 g pinjekerner
- 50 g parmesanost
- 1-2 spsk olivenolie efter behov
- et godt drys flagesalt + peber
- evt. en squeeze citronsaft
Sådan gør du
- Skyl rucola, dup det tørt og anret på en tallerken.
- Læg kødet på.
- Høvl flager af parmesan og kom over sammen med pinjekerner.
- Hæld olien hen over og drys med salt og peber.
- Hvis du synes kan du komme lidt citronsaft over også.
Hvad er carpaccio?
Carppacio er tyndskåret oksekød serveret råt med olivenolie og parmesan. Man kan dog også justere lidt i sin carpaccio og lave det på andet kød end okse. Men her får du vores opskrift på ægte beef carpaccio med rucola og parmesan.
Hvilken type kød bruger man til carpaccio?
Det helt rigtige carpacciokød er rå oksemørbrad som man fryser, og efterfølgende skærer i meget tynde skiver. Dog kan man altså sagtens købe sig til carpacciokød. Den nemme og hurtigste løsning er det man finder i supermarkederne. Det er måske heller ikke den allermest lækre slags kød man får der. Ellers kan man få det skåret hos sin slagter. Sørg dog for at bestille det dagen før du skal bruge det, da de netop skal fryse det inden de kan skære det for dig.
Serveringsmuligheder
Det ville være super lækkert med lidt flutes til din carpaccio. Ellers synes vi faktisk ikke den skal serveres med andet. Hvis den skal indgå i en tapas kommer der dog lidt forslag herunder.
- bruschetta
- fetadip med hvidløgsbagte tomater
- padrons
- salat med parma, æble og mozzarella
- salat med bagte rødbeder og burrata
Andre lækre forretter
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer