Budgetvenlig madplan #2 | handl for godt og vel 500 kr

Velkommen til budgetvenlig madplan #2 – nummer to i rækken af de madplaner der er forholdsvis billige at handle ind til. Du kan handle alle varerne i Rema1000 – her kan du handle ind til hele ugen for kun 513 kroner. Det er dælme billigt – og du får meget for pengene. Du skal nemlig både have fisk og kød og en masse grønt, inkorporeret i smagsfulde retter. Håber du er klar på en nem og billig madplan!

budgetvenlig madplan #2

Budgetvenlig madplan #2

Her på bloggen har vi en masse blandede madplaner til dig og din familie. Der er både en hel del blandede madplaner, og så er der dem vi har opdelt i kategorier. F.eks. kan du finde vegetariske madplaner, børnevenlige madplaner, madplaner med inspiration fra andre verdenshjørner osv. Der er også de budgetvenlige, altså dem der ikke koster alverdens at følge. Man kunne også kalde det en SU-venlig madplan. Håber du kan finde lige den madplan du søger – måske bruge denne uges budgetvenlig madplan #2. Det er med vol 2, er fordi der allerede ligger én budgetvenlig madplan til jer herinde – nemlig denne!

Som sagt kan du handle ind til hele ugen for kun 513 kroner. Du får altså en billig madplan for 2, hvor i så har rester til frokost dagen efter. Ellers kan madplanen mætte en familie på 2 voksne og 2 børn.

 

Billige retter du kan se frem til

Du kan se frem til en sund og billig madplan for en uge. Først kan du glæde dig til lækre rugbrødsmadder med hjemmelavede fiskefrikadeller, samt remolade og citron. Du får dig nogle prøde, saftige fiskefrikadeller, som iøvrigt er mega nemme og hurtige at lave. Hvis det skal være lidt ekstra luksus, kan du købe dig et lækkert bager rugbrød. Tirsdag står den på blomkålstoast med ost og skinke. Server gerne noget gnavegrønt til her, det kunne f.eks. være nogle agurke og gulerodsstave, eller noget blomkål eller broccoli. De her blomkålstoast smager næsten helt forbudte, men de fyldt med blomkål og havregryn! Virkelig bare lækre med den smeltede ost og skinke i. Om onsdagen kan du se frem til spaghetti bolognese. Bare en dejlig nem og simpel hverdagsret, som er et kæmpe hit her hjemme. Den er lavet med oksekød, vendt i en tomatsauce som bare har masser af smag. Torsdag står menuen på brændende kærlig med kartoffel mos og sprødt bacon. Denne udgave har jeg gjort lidt grønnere, da jeg har tilføjet lidt blomkål og gulerod til retten (du kan sagtens bruge andre grøntager også).

Så er det snart weekend! Fredag slipper du for næsten helt for at stå i køkkenet. Varm blot resterne af kartoffelmosen op, samt resterne fra bolognese og nyd disse to ting sammen. Om lørdagen kan du glæde dig til indbagt laks i butterdej med en råkostsalat til. De sprøde butterdejspakker indeholder laks med en skøn spinat-ose creme. Her til en frisk og nem salat, som jeg synes passer perfekt til særligt fisk. Så nåede vi til den sidste dag på ugen, søndag. En oplagt måde at spare lidt på budgettet er, at bruge resterne fra ugens løb. Så få tømt køleskabet, fra hvad der måtte være tilovers fra de andre dage.

 

På planen denne uge

 

Indkøbsliste til budgetvenlig madplan #2

Grønt:

  • 1 bundt frisk dild + persille
  • 1 pose gulerødder
  • 1 stort blomkål
  • 2 citroner + 1 lime
  • 1 kg kartofler + en rødbede
  • 1 net løg, 1 net hvidløg, et bundt forårsløg
  • 1 granatæble (til råkost, kan undlades)
  • et par avocadoer (til råkost, kan undlades)
  • 1 pose frisk spinat

 

Mejeri:

  • 1 liter mælk
  • 1 pakke smør
  • 1 bakke æg
  • ost til toast
  • 1/4 liter piskefløde
  • evt. parmesanost til din bolognese
  • 1 flødeost naturel

 

Kød og fisk:

  • 500 g torskefars
  • 1 pakke skinke eller kyllingepålæg til toast
  • 300 g bacon
  • 400 g hakket oksekød
  • 200 g laksesteaks (fersk)

 

Andet: 

  • 1 pakke rugbrød
  • 1 pose hvedemel
  • salt & peber, oregano, cayennepeber eller chilipulver
  • HUSK loppefrøskaller
  • Remoulade til fiskedellerne
  • 1 pose havregryn
  • 1 flaske olivenolie
  • 1 glas syltede rødbeder
  • 1 flaske balsamico
  • 1 tube eller dåse tomatpuré
  • 1 pose pinjekerner (til råkost, kan undlades)
  • bouillonterninger (okse)
  • en flaske billig rødvin, eller en mini flaske (til bolognese)
  • en rulle butterdej, den der kan købes på køl

 

Madplaner tilsendt via gratis nyhedsbrev  

Vil du gerne slippe for, at sidde der søndag aften og ikke vide hvilke retter du skal lave den kommende uge? Så kan du nemt tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev. Her sender jeg hver uge en ny madplan ud, som er fyldt med grønne, lækre retter – inklusiv en komplet indkøbsliste. Så slipper du for både, at skulle finde på retter at lave, samt lave en indkøbsliste dertil. Madplanerne du får tilsendt har forskellige temaer, så du ikke køre død i de samme retter. Du får både budgetvenlige madplaner som denne, lynhurtige madplaner, madplaner med familiefavoritter, vegetariske madplaner, madplaner fra andre verdenskøkkener osv. Jeg håber, at det kunne være noget for dig.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret