Saltmandler

Saltmandler er jo den perfekte hopping til salater og den perfekte snack som en del af tapas. Saltede mandler er virkelig nemt og man kan lige så godt lave sig en ordentlig portion, så man har en skål stående til senere brug. De kan nemlig bruges til virkelig mange retter. Min opskrift på saltmandler er virkelig nem, snup den lige her.

saltmandler

Saltmandler opskrift

 

Her er en opskrift på en slags toppings til salater og et must til tapasbordet. Det er faktisk ganske nyt at jeg har kastet mig ud i sprøde saltmandler, jeg plejer at lave soyamandler. De minder jo rigtig meget om, men jeg synes begge slags kan noget. Saltmandler er (sjovt nok) vendt i salt, mens soyamandlerne er vendt i soya. Det er hurtigere at lave dem med soya, hvorfor mit valg ofte er faldet på disse. Men saltede mandler har en lidt mere ren salt smag, uden at denne her soyasmag kommer ind. Hvis du vil have en opskrift på soyamandler, så se med i indlægget her, hvor jeg bruger dem over min spidskålssalat.

Men her kommer min opskrift på sprøde saltmandler, her er nok til en god portion – som holder 3-4 dage hjemme hos os som snacks.

Saltmandler

Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

45 minutter

Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 1 stor spsk. salt
  • kogende vand så de dækkes

Sådan gør du

  1. Kom mandler og salt i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække i 15-20 minutters tid. Imens kan du tænde ovnen på 200 grader varmluft
  2. Kom mandlerne over i en si, så de drænes. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, spred dem lidt ud her på
  3. Bag I ovnen i 20 minutters tid, vend en gang undervejs. Tag dem ud når de er sprøde og gyldne

Bedøm denne ret

Hjemmelavede saltede mandler

Det her er noget af det nemmeste at lave. Man skal blot lægge mandler i blød i kogende vand med salt, så ligger de her og trækker lidt tid. Vandet hældes fra og mandlerne bages i ovnen. Så får du de sprødeste saltede mandler – som kan bruges til en masse salater.

 

Salater hvor saltmandler er geniale til

 

Brug flere krydderier

Når du laver saltmandler, kan du sagtens tilføje mange flere krydderier end lige salt. Det er vildt lækkert at bruge karry også, eller spidskommen. Lav f.eks. en lidt indisk krydderi blanding med garam masala, kanel, kardemomme og den slags. Ellers kan du gå med i det søde køkken og skifte salt ud med sukker, og igen tilføje kanel og kardemomme. Det vil jeg selv prøve næste gang.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret