Quinoafrikadeller i krydret tomatsauce

Sponsoreret

Quinoafrikadeller er vegetariske frikadeller lavet på bl.a. quinoa, feta, persille, spidskommen og cayennepeber. De smager virkelig godt og af meget, de er dejlig krydrede. De passer især perfekt ind i en tomatsauce som denne, serveret til frisk pasta. Håber opskriften på quinoafrikadeller kan bruges.

Quinoafrikadeller QuinoafrikadellerQuinoafrikadeller i den lækreste krydrede tomatsauce. Denne ret er vildt nem og hurtig og så er den dejlig familievenlig.

 

Quinoafrikadeller i tomatsauce

 

Her er en perfekt hverdagsret til både store og små. Det tager 30 minutter i alt og er super nemt. Retten består af quinoafrikadeller, som er lavet på kogt quinoa man køber færdiglavet på dåse. Bonduelle har nemlig lavet de her små dåser med færdigkogt quinoa og det er tidsbesparende og yderst nemt at bruge.

I de her quinoafrikadeller er der desuden persille og feta. Når nu quinoaen er kogt, er det blot at komme nogle sager i en skål og røre det sammen. Forefter at forme og stege dellerne på en pande i godt med olie. Så skal der ellers koges lidt spaghetti og laves en tomatsauce. Her skal der bruges et par minutter på at snitte grønt, og ellers skal saucen bare røres sammen i en stor gryde eller wok i små 10 minutter.

Quinoafrikadeller i tomatsauce er ud over at være en forrygende nem hverdagsret, også vildt lækkert. Det smager så skønt af både salt, sødme og let styrke. Quinoadellerne kan sagtens erstattes af kyllingefrikadeller eller oksedeller.

Quinoafrikadeller med tomatsauce

Opskrift til 2 personer

En lækker hverdagsret med de bedste vegetarfrikadeller lavet på quinoa, persille og feta. De er vendt rundt i en krydret tomatsauce og serveret med frisk spaghetti.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Quinoadeller

  • 190 g kogt quinoa
  • 2 æg
  • 1 god håndfuld persille
  • 100 g feta (jeg bruger puck-ost)
  • 1 dl mel
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 nip cayennepeber
  • 1/2 -1 tsk. salt og lidt peber

Tomatsauce

  • 1 løg (jeg brugte et rødløg)
  • 3 fed hvidløg
  • 3 cm af en frisk rød chili
  • olie til stegning
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 god spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. balsamico
  • 1 tsk. sukker
  • 1/2 tsk salt og lidt peber

Frisk spaghetti

  • 1 pakke frisk spaghetti

Sådan gør du

Start med at lave dine quinoadeller ved at komme quinoaen i en skål sammen med æg

Hak persille groft (eller riv det fra hinanden i hånden) og smuldr feta og kom ved

Kom mel, spidskommen, salt og peber ved og rør det godt rundt

Form frikadeller og steg dem i rigeligt med olie til de er gyldne på alle sider

Lav så tomtsaucen ved at hakke løg og chili og rive hvidløg

Svits begge dele i olie til det er gennemsigtigt

Kom så hakket tomat, tomatpuré, balsamico og sukker

Smag til med salt og peber og kom så dellerne ned i saucen

Kog spaghettien og spis det hele sammen

Bedøm denne ret

Quinoafrikadeller

Quinoa frikadeller Quinoa frikadeller

Opskrift er lavet i samarbejde med Bonduelle

Bonduelle har ud over quinoa også lavet små dåser med færdigkogte speltkerner. Begge dåser er lavet så de passer til én person, hvilket er rigtig smart, da det mindsker madspild. Hvis man f.eks. laver en salat og kommer der der i. Dog synes jeg godt de kan strække sig til to, hvis man kommer lidt andet lækkert i sådan en salat. Dåserne hedder Det lille TWIST og findes i fem forskellige varianter: majs, kidneybønner og kikærter samt de to nyeste tilføjelser spelt og quinoa. Dåserne er BPA-frie, og metallet kan genbruges igen og igen.

 

Variationer til disse quinoafrikadeller

Som sagt kunne du jo skifte de her quinoafrikadeller ud med oksedeller eller kyllingefrikadeller. Men er du vegetar eller gerne vil skrue ned for kødet og op med det plantebaserede, er disse et virkelig skønt alternativ. Jeg synes de smager så godt og er lige så nemme at lave. I tomatsaucen kunne man sagtens tilføje mange flere grøntsager, f.eks. peberfrugt, cherrytomater, aubergine og/ eller squash. I stedet for spaghetti kunne man også sagtens servere bagte søde kartofler til. Eller ris. Kom også gerne en masse friskhøvlet parmesan over og drys med lidt sort friskkværnet peber.

 

Andre frikadelle opskrifter

Jeg håber I kan bruge opskriften på quinoafrikadeller. Se også min opskrift på rødbedebøffer her, grøntsagsdeller med kikærter og edamame bønner her eller majsfrikadeller her. I skal selvfølgelig heller ikke snydes for en helt klassisk mormoropskrift på frikadeller lige her.

Kommentarer

    1. Hej Katrine. Mange tak for din kommentar. Dejligt opskriften kan bruges 🙂 Det tænker jeg helt sikkert de kan. Kh. Julie

  1. Nu har jeg forsøgt at finde quinoa på dåse i både Fakta og Rema, men har ikke kunnet finde det 😬 Hvor køber du det henne?
    Hvis man vælger at bruge de “alm” quinoa, skal de så bare koges først?

    1. Ok, jeg tror man kan få det i Kvickly, Super Brugsen og Føtex. Men ja, ellers er det bare at koge det først 😀

  2. Hej Julie
    Jeg har handlet ind til at lave denne ret, men har først nu set at man kunne købe quinoa der var kogt på dåse – så jeg har bare købt almindelig quinoa. Kan jeg bare koge det og bruge det eller duer det ikke? Mvh Sophie

  3. Lyder lækkert! Er dog ikke så glad for feta, kan man bruge en anden ost i stedet? 😄

    1. Ja du kan sagtens bruge en anden slags. Dog er fetaen (eller salatost) ret saltet, så hvis man bruger mozzarella f.eks. Så skal der nok tilsættes lidt ekstra salt 🙂

Vis alle kommentarer (9)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret