Madpakkeidéer. Nu er hverdagen nok startet for rigtig mange, hvilket betyder madpakker i lange baner. Måske man elsker rugbrødsmadder i sin madpakke, men hvis ikke så har jeg en række andre idéer. Håber nogle af dem kunne passe dig og din hverdag. Man kan sagtens snyde sig langt hen af vejen med købt rugbrød, sandwichbrød, falafler og den slags. Men ellers har jeg linket til de hjemmelavede varianter her også :o)
Madpakkeidéer – 12 styks
- Hjemmebagte sandwichbrød med æggesalat (Hav æggesalaten med i en bøtte, lidt salat ved siden af og saml så sandwichen på arbejdet/ i skolen)
- Hjemmebagte rugbrødsanwich med tunsalat (gør som med ovenstående sandwich og saml blot når den skal spises)
- Sandwiches med kyllingesalat og bagte tomater (samles når den skal spises)
- Pølsehorn (hav evt. en smule ketchup med i en bøtte ved siden af), her er min favorit opskrift! Jeg har også en glutenfri version lige her. Eller pizzasnegle/snurrer
- Veggiedeller. Det her er min klare favorit
- Salat Nicoise (evt. med dåsetun frem for tunsteaks), denne salat er god da den ikke er blandet sammen og derved ligger og bliver slatten. Sørg for at pakke salaten ned i en stor bøtte, hvor tingene ligger lidt adskilt. På den måde holdes den frisk i længere tid. Pak evt. tun, æg og dressing i små bøtter for sig. Eller salatbowls med falafler og quinoa, – denne fungerer nemlig lige sådan
- Pastasalat vendt i guacamole med kylling i
- Tundeller. Nemme at have med på farten, gode som snacks og fingerspise.
- Spidskålswraps med falafler og guacamole. Pak evt. spidskål ned i en pose, guacamole i en bøtte og falafler for sig. Falafler kan sagtens købes, hvis man ikke orker at lave dem selv. Min favorit er dem fra Nutana / Urtekram man køber på frost
- Spinatwraps med laks og avocado
Mere madpakkeinspiration
Mangler du mere madpakkeinspiration? Så kunne min nye madpakke-ebog, som jeg har skrevet sammen med Lisbeth Østergaard måske være noget for dig. Se
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer