Tærte uden mel, men med en masse grønt

tærte uden mel
tærte uden mel
Tærte uden mel, men med en bund lavet på revet kartofler, gulerødder og revet ost

 

Tærte uden mel

 

Tærte uden mel er noget jeg længe gerne har villet prøve at lave. Ikke fordi der er noget i vejen med en klassisk tærte på mørdejsbund. Men I er en del som har spurgt efter en opskrift på en tærte uden mel. Jeg har også selv været lidt nysgerrig på hvordan sådan en mon ville blive. Så nu har jeg kastet mig ud i det. En tærte uden mel i bunden, men til gengæld med en masse grøntsager og så lidt ost og rasp til at gøre bunden sprød og lækker.

 

Bund til tærten

Tærten blev super lækker og det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig ud i denne bund fremfor den klassiske. Bunden her er lavet på revet kartoffel, revet gulerod og revet ost. Den er dog holdt sammen af en smule rasp. Her kan mel jo selvfølgelig også sagtens bruges, måske også HUSK loppefrøskaller.

 

Fyld til tærten

Som fyld har jeg brugt det grønt jeg lige havde i køleskabsskuffen. Her grønkål, rødløg og cherrytomater og ellers hældt en klassiske æggemasse ud over. Jeg starter med at bage bunden, så den bliver dejlig sprød. Derefter kommes fyldet på og den ryger tilbage til endnu en tur i ovnen.

 

Opskrift på tærte uden mel

Tærte uden mel i bunden

Opskrift til 6 stykker

Tærte uden mel, men med en bund af revet gulerod og kartoffel samt revet ost og rasp. Denne er tærte blev virkelig god i både smag og konsistens

Forberedelsestid

15 min

Tilberedelsestid

30 min

Samlet tid

45 min

Ingredienser

Bund

  • 2 kartofler
  • 2 gulerødder
  • ½ dl revet ost (jeg brugte en chili gouda med masser af smag)
  • 1/3 dl rasp
  • salt og peber

Fyld

  • 4 æg
  • 2 store spsk. skyr eller creme fraiche
  • salt og peber efter smag
  • 1 rødløg
  • 6 cherrytomater
  • 2 håndfulde grønkål (jeg brugte det som er snittet i forvejen) hvis det ikke længere er i sæson, så brug bare frisk spinat

Sådan gør du

  • Start med at tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
  • Lav bunden ved at rive kartofler, gulerødder og ost groft på et rivejern
  • Kom det i en skål sammen med salt, peber og rasp og pres det godt sammen
  • Pres bunden ned i et tærtefad eller en springform som her (jeg beklædte min med bagepapir)
  • Bag bunden i ovnen i 10-12 minutters tid
  • Imens kan du klargøre fyldet ved at pille rødløg og skære dem i kvarte eller mindre, halvere cherrytomaterne og skylle og snitte grønkål (med mindre du køber det der er skyllet og hakket)
  • I en skål blandes æg, skyr, salt og peber
  • Kom grøntsagerne over den letbagte bund og hæld æggemassen hen over
  • Bag tærten yderligere 20-25 minutter til æggemassen er fast og tærten er gylden
  • Drys evt. med lidt purløg og spis enten for sig selv, med en salat eller på et stykke rugbrød

Bedøm denne ret

Jeg synes faktisk det fungerede virkelig virkelig godt med denne her bund. Hvis du alligevel mangler brød-oplevelsen, kan du jo også spise et stykke på ristet rugbrød. Håber I vil prøve opskriften af, god fornøjelse med den. Den svarer til en tærte på denne størrelse, hvad jeg vil gætte på rækker til 6 stykker.

tærte uden mel
tærte uden mel
tærte uden mel
tærte

Også vild med tærter?

Hvis du også elsker tærte, har jeg også en del lidt mere klassiske lige her. Men dog vil jeg sige, at bunden jo blot kan erstattes af denne. Jeg har også en række glutenfrie tærter, f.eks. denne med rødebede, gedeost og valnødder. Her er mine favorit tærter

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Kan man ikke også sagtens fryse tærten når den er bagt? – tænker den vil være super at have i fryseren til madpakke med noget salat til 😉

    1. Ja, altså der skal bruges et eller andet til at holde grøntsagerne sammen. Så vil jeg bruge havregryn eller mel i stedet. Evt. HUSK loppefrøskaller 🙂 Men ikke lige så meget i vægt, som raspen 🙂

    1. Ja det tænker jeg sagtens du kan. Ved ikke med ost, har ikke lige prøvet. Men jeg tænker helt klart at havregryn kan bruges 🙂

  2. Men hvad er det for noget rasp?
    Så vidt jeg ved er rasp krummer fra brød bagt med hvedemel.
    Ena

    1. Hej Ena.
      Det er også bare den slags købt rasp man lige føler for. Rasp er som sådan ikke bedre end mel nej, men jeg bruger knap så meget af det – som hvis man bager en normal tærte med en mørdejsbund. 🙂
      Kh. Julie

  3. Hej Julie. Kan det godt passe at du sjældent skriver hvor mange personer opskriften ca rækker til? Eller har jeg overset noget?
    Hvad med den her – hvor mange vil du tro der er til?

    1. Hej Heidi. Jeg gjorde det ikke engang, men har forsøgt at huske at tilføje det på alle mine seneste. Nogle opskrifter er svære at sige det på, da det er ret så forskelligt hvor meget folk spiser. Men har lige tilføjet det til denne 🙂 Du kan få ca. 6 stykker ud af det på denne størrelse. S er det lige hvor meget man spiser pr. person 😉

  4. Den her ret var intet mindre end fantastisk! Ikke sidste gang vi får den da 🙂 Tak for god inspiration!

      1. Super. Kan jeg også læse nu. Mærkeligt, før var fremgangsmåden der ikke på min tlf. ? tak for svar

        1. Ja men det var min fejl. Den var ikke kommet med første gang jeg trykkede udgiv. Så slet ikke dig der er tosset, kun mig 😉

Vis alle kommentarer (25)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret