Tortillapizza med pepperoni og salat

Her er et bud på en aftensmad eller frokost, som tager 15 minutter at lave. En overskuelig ret til de aftener hvor det gerne må gå lidt stærkt. Her hjemme er vi alle mand vilde med de her, selv undergene siser dem med salaten på. Få min opskrift på tortillapizza med pepperoni og salat her.

Tortillapizza med pepperoni og salat

Hvis du lige mangler en opskrift på noget nemt, så prøv de her. Det er blot at hive to små skåle frem. I den ene blander du en hurtig pizzasauce. I den anden en creme fraichedressing. Pizzasaucen smøres på tortillaspandekager og der kommes lidt pepperoni og ost på. Ind med dem i ovnen. Imens snitter du lige salat, agurk, tomat og løg. Vend det rundt i creme fraiche dressingen og top pizzaerne. Bum, nemt. Vil du have flere opskrifter på aftensmad der kan laves på 15-20 minutter, så kig med her.

 

Opskrift på tortillapizza med pepperoni og salat

Tortillapizza med pepperoni og salat
Julie Bruun

Tortillapizza med pepperoni og salat

Disse tortilla pizzaer er den hurtigste genvej til sprød pizza på hverdage, hvor det gerne må gå stærkt. De er klar på cirka 15 minutter og toppes med frisk salat og cremet dressing, som giver en lækker kontrast til den varme pizza.
Samlet tid 15 minutter
Antal: 4 personer
Ret: Aftensmad, Hurtig aftensmad, Nem aftensmad

Ingredienser
  

  • 10 mini tortilla pandekager eller 6 almindelige
  • 1 pakke pepperoni
  • 1 pose revet mozzarella
Pizzasauce
  • 1 dl tomatpuré
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 tsk. salt og lidt peber
  • 2 tsk. sukker eller sirup
  • 1 tsk. tørret oregano
  • Et godt nip chilipulver eller cayennepeber
  • 2 spsk. balsamicoeddike
Salat og dressing
  • 1 stort hjertesalat
  • 1/2 agurk eller mere, hvis du synes
  • 1 lille rødløg
  • 10 –15 cherrytomater
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 tsk. salt og lidt peber
  • 1 spsk. sennep kan undlades
  • 1 fed hvidløg
  • Saften fra 1 lime
  • 1/2 tsk. stødt spidskommen og et godt nip stødt koriander

Equipment

  • Bageplade
  • Bagepapir
  • Skål til pizzasauce
  • Skål til dressing
  • Kniv og skærebræt
  • Hvidløgspresser

Method
 

  1. Lav pizzasaucen ved at presse hvidløget og røre alle ingredienserne sammen
  2. Smør pizzasaucen ud på tortilla pandekagerne
  3. Kom pepperoni og ost på og bag dem i ca. 10 minutter ved 200 grader varmluft
  4. Imens blandes ingredienserne til dressingen sammen
  5. Skyl og snit salat, agurk, tomater og rødløg, og vend det hele sammen med dressingen
  6. Top de bagte tortilla pizzaer med salaten lige inden servering

Noter

  • Du kan nemt variere fyldet og bruge skinke, chorizo eller grøntsager i stedet for pepperoni
  • Tortilla pizzaer bliver ekstra sprøde, hvis de bages direkte på en varm bageplade
  • Salaten kan også serveres ved siden af, hvis pizzaerne skal være ekstra sprøde ved servering

 

Video af tortillapizza

Små justeringer, som du måske vil synes om

Du kan sagtens skifte ud, så det passer dine smagsløg og måske også dit køleskab bedre. Til bunden kan du i stedet for tortillapandekager, bruge pitabrød som du skærer igennem. Det kan også være en anden type fladbrød eller selvfølgelig en rigtig pizzabund. Det er da klart bedst at bage dem selv, men også en anelse mere tidskrævende.

Tomatsaucen synes jeg ikke du skal pille for meget ved, for jeg synes selv denne her er helt perfekt. Bundene bliver for våde, hvis du bruger en klassisk sauce med hakket eller flået tomat. Så lige til de her bunde, vil jeg til hver en tid gå med denne på tomatpure.

Pepperoni kan skiftes ud med serrano, eller en anden type pølse.

Selve toppingen af salat, agurk, cherrytomat, rødløg og denne her creme fraiche dressing kan også justeres lidt. Hvis du vil have peberfrugter, anden type salat, anden type løg eller lignende i – så gør du bare det. Du kan også købe dig til en dressing. Men det tager seriøst 3 minutter at røre denne sammen og den smager langt bedre end dem man køber.

 

Server dine pizzaer sammen med simple salater, hvis du synes

 

Andre slags pitapizzaer og tortillapizzaer

Du kan også gå på opdagelse i mine andre lynhurtige pizzaer som denne. F.eks. har jeg en her med laks, avocado og dilddressing. Eller hvad med en med pesto, serrano og mozzarella. Der er også en tortilla pizza her med serrano og champignon.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering