Tapas inspiration
Her er lidt tapas inspiration, små snacks man kan servere i de her juledage til gæster eller hvis man bare skal hygge lidt ekstra og nyde fridagene. Det kunne også være en idé til nytårsaften. Her er bruschetta, blinis med laks, små butterdejspakker med fyld, dadler med bacon, grønne peberfrugter og en melonsalat med parmaskinke. Alt sammen serveret til denne skønne vin fra Masi, som er en italiensk rødvin der er lavet på druer som har ligget i mere end 100 dage. Det gør at de er koncentreret i sukker, aroma og farve. Det giver en komplet, koncentreret, bløde og nærmest fløjlsagtig vin, som de selv beskriver det. Det kan jeg kun være helt enig i. Jeg håber I kan bruge lidt inspiration og snuppe idéer til den næste tapas, og måske I har lyst til at prøve denne Masi vin af sammen med.
Maden
Jeg har serveret en masse små tapasanretninger til denne her vin, her kommer de:
- bruschetta med tomatfyld
- blinis med laks, creme fraiche, kaviar og rødløg
- butterdejspakker med grønkåls-ostefyld
- salat med serranoskinke og melon
- oste og pølse, jeg har valgt lidt parmaskinke, chorizo, chiligouda og primadonna
- pesto, jeg har valgt en rød pesto. Men en hjemmelavet basilikumspesto er også god.
- oliven og vindruer
- nødder og kiks, her pistacie og saltmandler. Hjemmebagt knækbrød havde også været godt.
- dadler med bacon
- grønne peberfrugter: pimientos de patron som de også kaldes
- søde chilier med flødeost
Vinen
Jeg har modtaget to flasker, den ene Campofiorin: har en bitter kirsebærsmag, rig og fyldig og alligevel rund. Costasera ameron er mere kraftig og intens, da den har lagret i lang tid og er lavet på flere druer. Den er god til kød, ost og efter maden, når man skal nyde lidt ekstra. Amaron er genial til julebordet. Uden selv at være den vilde vin ekspert, så vil jeg alligevel anbefale de her flasker. Jeg elsker et glas rødvin til maden, især hvis det er sådan noget som tapas med oste, pølser, tapenader eller brød. Eller en steg, kartofler og sauce til weekenden. Her er Masi vin bare et virkelig godt bud.
Mere tapas inspiration?
- Kig også dette indlæg med masser af inspiration og nips
- Eller dette med en masse pindesnacks
- Kan også være du har brug for noget lækkert, vinen ville være perfekt sammen med. Så vil jeg foreslå en culottesteg.
Det ser rigtig godt ud,😋hvor lang tid før begynder du at forberede kan der laves noget dagen før🤔
Jeg laver ofte salsa, dips og den slags dagen inden ja 🙂 Hmm ellers måske 3 timer før ish. Kommer lidt an på hvad jeg serverer. Men kan godt lide at starte i god tid og så gå lidt til og fra, så man ikke bliver helt kvalt i det 😉