Tapas inspiration

tapas inspiration

Tapas inspiration

Nu er det ved at være nogle uger siden at jeg delte vores tapasaften på min Instagram blot i billeder inde på min story. Men efterspørgslen på selve opskrifterne var ganske stor, så nu har jeg endelig fået taget mig tid til at smide det hele i en blogpost – tapas inspiration. Jeg har delt nogle af opskrifterne i selvstændige blogindlæg, men her er en samlet over det hele – hvis du står og mangler idéer til din tapasaften.

Alle retterne var super nemme, men det tager alligevel altid ret lang tid når man skal lave så meget forskelligt. Men hvis man nu er et par stykker der laver mad sammen og evt. starter et par timer inden, så man har god tid og ikke behøver stresse igennem madlavningen. Så snup et glas vin, sæt lidt lækkert musik på og gå sammen i krig med en masse små nipseretter. God fornøjelse. Vi havde mad nok til 4 + lidt rester til dagen efter

 

Opskrifter til tapas inspiration

 

  • Brød – for en gangs skyld snød jeg faktisk lidt her og købte mig til et naanbrød. Men ellers vil jeg foreslå denne opskrift på lækre naanbrød med hvidløg og parmesan, eller evt. dette foccaciabrød
  • Pindesnacks med pølse og ost (se billedet ovenfor)
  • Soyamandler (mandler som bages ved 200 grader i 10 minutter – tag dem ud og vend dem i soya – fjern dem fra væsken, så de kan tørre)
  • Tomatsalat bestående af cherrytomater skåret i halve, lidt olie henover + 1 presset fed hvidløg og lidt salt & peber. Desuden en sjat balsamico og et drys frisk rosmarin
  • Dadler i baconsvøb (fjern stenen fra dadlerne og kom bacon omkring dem – bag dem ved 200 grader i cirka 10 minutter)
  • Græskarfritter i friture, selv min søsters kæreste som hader grøntsager synes om de her
  • Agurkesnacks med laks (agurk, flødeost, laks og lidt afskallede hampefrø)
  • Salat med bagte hvidløgstomater, agurk og ristede pinjekerner (Halver cherrytomater og kom dem i et fad med lidt olie, salt, hvidløg og frisk timian – bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter – Kom frisk spinat i en skål sammen med agurk og de her tomater fra ovnen inkl. olien de ligger i – top med ristede eller bagte pinjekerner)
  • Polentapizza med hjemmelavet pesto
  • Salat med hvidløgsbagte tomater og peberfrugter og ristede kikærter

 

Andre idéer til tapas

tapas inspiration
tapas inspiration tapas inspiration  tapas inspiration  tapas inspiration tapas inspiration   tapas inspiration

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret