Her kommer et bud på noget, som måske kunne gå hen og blive din aftensmad i aften 💛🌮🇲🇽 Nemlig tacos med kylling og ananas. Man bager først de her tortillas pandekager med cheddarost ind til osten smelter og skallerne er let sprøde. Så fyldet her med et kyllinge ananas fyld, en avocadocreme og en tomatsalsa. Fantastisk kombination.
Opskrift på tacos med kylling og ananas
Hvis du mangler noget lækkert til aftensmaden, hvor man kan bygge selv og samle sine egne tacos henne ved bordet. Så er det her måske en ide. Du kan jo bage de her tacoskaller sprøde med osten inden og lægge dem på et fad. Kom en skål guacamole på bordet. En skål tomatsalsa. En portion ananas-kylling og lidt forskelligt grønt. Så kan man (både børn og voksne) bygge sine tacos op efter smag og behag. Det kunne også være lækkert med lidt syltede rødløg, bønnemos, agurk eller jalepenos man kan fylde på.
Opskriften her rækker til 2-4 alt efter hvor mange I hver især spiser.
Ingredienser
- 1 pakke små tortillas pandekager
- Knap en pose cheddarost
- 280 g kyllingebryst
- 2 tsk. karry
- 1 tsk. spidskommen
- salt og peber
- 3 spsk. olie til stegning
- 1 god håndfuld ananas
- lidt mynte og koriander
- 1/4 spidskål
Tomatsalsa
- 2 tomater
- 1/2 rødløg
- 1/2 fed hvidløg
- Et nip chili
- 1 håndfuld frisk koriander
- 2 spsk. olie
- Salt og peber
- 1 spsk. sirup
- 1 spsk. limesaft
Avocadocreme
- 1 avocado 1 spsk. limesaft 1/2 fed hvidløg Salt og peber 2 spsk. creme fraiche
Sådan gør du
- Skær kylling i små stykker og steg det i olie og krydderier.
Snit ananas i små tern og kom det + finthakkede urter i blandingen. - Kom så lidt cheddarost på tortillas og bag dem til osten smelter. Jeg bruger en airfryer og lægger dem lidt tæt, så de folder op! Du kan også bare bage dem i ovnen, men hvis du gerne vil have denne her buede form, skal de ligge lidt tæt.
- Fyld dem med fintsnittet spidskål.
- Lav en avocadocreme og fyld i.
- Lav en tomatsalsa og kom i.
- Fyld det her kyllinge-ananas snask i og spis.
Andet fyld man kan komme i sine tacos
- Det her kikærte-blomkålsfyld
- Det her linse-aubergine fyld
- Det her spicy cucumber fyld
Andre lækre mexicanske retter
- De her mexi salatbowl som jeg elsker og har lavet MANGE gange! Hvis du har en rest af guacamolen og salsaen, så kan du bruge det i de her mexibowls.
- De her tacos med mexifyld, som jo på en måde minder lidt om opskriften her – da vi også snakker tacos og mexi! Men fyldet er bare alligevel helt anderledes. Nemlig noget kyllinge-fajitas fyld.
- Burritos også med salsa og guacamole og kylling.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler en masse inspiration til lækre retter og desserter. Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev, så kommer den ugentlige madplan lige ind i din indbakke hver lørdag. Det er helt gratis!
Kommentarer