Tabbouleh (mellemøstlig salat)

Tabbouleh er en mellemøstlig inspireret salat med bulgur, friske krydderurter og cherrytomat. Du kan sagtens tilføje endnu flere krydderurter end jeg har gjort her, for at få en endnu mere grøn farve og krydret smag.

tabbouleh

tabbouleh

tabbouleh

 

Tabbouleh opskrift

 

Jeg har kastet mig ud i en mellemøstlig inspireret salat. Har I hørt om tabbouleh? En salat jeg selv er stor fan af, mest pga. de mange friske krydderurter, den olierede og citron (eller lime)vendte bulgur, og en masse friske og søde cherrytomater. Man kunne sagtens tilføje feta og hakkede mandler til salaten, det ville slet ikke gøre noget skidt. Jeg serverede salaten sammen med bl.a. nogle krydrede oksekeb-spyd, som jo også er i det mellemøstlige køkken og som smagte virkelig godt.

Tabbouleh

Opskrift til 4-6 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

25 minutter

Ingredienser

  • 80 g bulgur
  • 1 bundt persille
  • 1 bundt mynte
  • 1 agurk
  • 1 rødløg
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 peberfrugt

Dressing

  • 1 lille dl olie
  • saft fra 1/4 lime
  • 1 tsk spidskommen
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at sætte en gryde vand over og kog bulgur efter anvisning
  2. Imens klargøres grøntsagerne: rengør og hak krydderurterne, halver agurken på langs, grav kernerne ud og skær dem over i tynde skiver, hak rødløg, cherrytomater og peberfrugt. Kom det hele i en stor skål
  3. Lav olien ved at blande ingredienserne hertil sammen, hæld det over den kogte bulgur, når denne er færdig.
  4. Bland bulgur ned i skålen og rør det hele godt rundt

Bedøm denne ret

 

Variationer af Tabbouleh

Tabbouleh kan laves med variationer. Der er f.eks. ikke agurk i den klassiske variant, men jeg synes det fungerer vildt godt. Man kan også sagtens tilsætte lidt frisk chili og agavesirup i dressingen. Næste gang jeg laver den, vil jeg komme endnu flere friske krydderurter i. Server den sammen med de spyd jeg linkede til ovenfor eller måske hjemmelavede falafler. Her er min bedste opskrift.

 

Madpakkevenlig

Lav gerne en stor portion og spis den dagen efter. Den fungerer f.eks. glimrende i madpakken dagen efter. Dog kan agurkerne godt blive dit slatne. Så hvis den skal fungere som en flerdages-salat, vil jeg undlade agurkerne. Eller måske tilføje den igen dagen efter.

 

Andre mellemøstlige retter

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret