Salat med peberfrugtpesto – her får I en rigtig lækker opskrift på en mættende salat med en pesto lavet af stegte grøntsager, pinjekerner og parmesanost. Den er serveret sammen med disse veggiedeller. Jeg håber I kan bruge opskrifterne.
Salat med peberfrugtpesto
Her er en opskrift på en mættende, cremet og fyldig salat med bulgur og bagt peberfrugtpesto. De grønne veggiedeller i baggrunden kan du også finde en opskrift på lige her. Opskriften på selve salaten kommer lige nedenfor efter videoen, – i videoen kan du se hvordan den laves. I en gryde koger du bulgur, couscous eller hvad du ellers ønsker. På en pande steges lidt tomater, peberfrugt og hvidløg i olie – dette blendes sammen med parmesan og citronskal til en pesto. Bulgur, og spinatblade vendes i pesto og toppes med lidt ekstra frisk grønt.
Videoen er filmet sammen med Camilla fra Pilens køkken, vi optog 3 film på den samme dag (salaten, veggiedellerne og de her voldsomt lækre marcipansnurrer med pærer og chokolade). Det er ikke verdens mest professionelle videoer, men vi øver os i at det bliver lidt bedre en dag – Ind til da må I “nøjes” med denne kvalitet ;o)
Opskriften gav en stor skål, nok til 4 hvis I spiser veggiedellerne til. Jeg håber I har lyst til at prøve opskrifterne af.
Salat med peberfrugtpesto
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
15 minutterSamlet tid
30 minutterIngredienser
Pesto
- 2 spsk. olie til stegning + 2 spsk. til at blende med
- 1 rød peberfrugt
- 15 cherrytomater
- 2 fed hvidløg
- 1/2 tsk. salt
- 40 g pinjekerner
- 35 g parmesanost
- skal fra 1/2 økologisk citron
Salat
- 1 dl bulgur eller couscous (afmålt inden det koges)
- 80 g spinat
- 1 avocado
- 1/2 rødløg
- 10-15 cherrytomater
- 1 lille håndfuld pinjekerner til toppen
Sådan gør du
- Kog bulgur eller couscous efter anvisning i letsaltet vand, lad det efterfølgende køle af
- Skyl spinaten og kom den i en skål
- Lav nu pestoen ved at skære peberfrugt ud i tern. Kom olie på en pande og svits peberfrugt, cherrytomater og revet hvidløg – vend det godt rundt til det falder sammen og drys med lidt salt
- Kom pinjekernerne på panden og giv dem et par minutter sammen med blandingen, så de får lidt farve
- Kom blandingen fra panden ned i en minihakker sammen med parmesan, citronskal og lidt ekstra olie – blend godt
- Vend spinat og bulgur rundt med pestoen
- Hak rødløg, skær avocado og halver cherrytomater og kom dem ned til spinaten, top det hele med lidt ekstra pinjekerner
Hvis du er mere til at vende din salat i en grøn pesto, har jeg sådan en opskrift her.
Hvad kan du spise til denne salat med peberfrugtpesto
Denne salat er skøn sammen med f.eks. de veggiedeller vi serverede sammen med. Men den ser også rigtig god sammen med en form for kød, hvis det f.eks. er til aftensmaden. Her kommer lidt forslag.
- culottesteg
- frikadeller
- köfte (tyrkiske deller)
- kyllingenuggets
Andre bud på mættende frokostsalater
- Frokostsalat med varmrøget laks og hytteost
- Kikærtesalat med friske krydderurter
- Quinoasalat med cremerfraiche dressing
Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter
Kommentarer