Smashed potato salat

Denne her smashed potato salat smager virkelig godt. Det er lidt ala en klassisk kartoffelsalat, bare hvor kartoflerne ikke er bløde som de almindelige kogte kartofler. Her er de først kogte og derefter bagt i ovnen med lidt olie, parmesan og salt. Det gør dem så lækre sprøde og saltede. Helt perfekte i salaten.

Smashed potato salat

Smashed potato salat

Smashed potato salat opskrift

 

Denne her salat smager bare hammergodt. Den kan serveres helt blandet sammen, som det ses på nogle af billederne. Den kan også serveres lidt mere opdelt, så det er lidt under “byg selv mad“. Det er i hvert fald noget, der får vores børn til at spise mere. Kombinationen af de sprøde kartofler, de forskelige grøntsager og så denne her senneps creme fraiche dressing, mums. Den minder som sagt lidt om en klassisk kartoffelsalat, den største forskel er bare de her sprøde knuste kartofler og så det at kartoflerne ikke spiller hovedrollen her. I en almindelig kartoffelsalat, er det klart mest kartofler og så er der måske lidt grønt i også. Her er der meget grønt, både bønner, cherrytomater, agurk, oliven, rucola og andet godt. Og så fylder kartoflerne lidt, men er slet ikke altoverskyggende.

Få min opskrift på smashed potato salat her samt en video og se nedenfor forslag til små justeringer og serveringsmuligheder.

Smashed potato salat med creme fraiche dressing

Opskrift til 4 portioner

Samlet tid

45 minutter

Ingredienser

Salat

  • 1 kg kartofler (jeg bruger små kartofler) + lidt olie, salt og parmesanost.
  • en god håndfuld grønne bønner
  • 1 lille agurk
  • 10-15 cherrytomater
  • 1/2 rødløg
  • 1 bakke rucola (måske lidt mindre, hvis du synes)
  • 1 lille håndfuld gode oliven

Dressing

  • 2 dl creme fraiche
  • 2-3 spsk. citronsaft
  • godt med salt og peber
  • 2 tsk. sukker
  • 2 store tsk. sennep
  • 1 bundt frisk dild

Sådan gør du

  1. Start med at koge kartofler let møre. Jeg skrællede dem ikke, men skyllede dem grundigt. Kom dem i kogende vand med lidt salt i vandet og gav dem 15-20 minutters tid til de er let møre.
  2. Tænd imens ovnen på 220 grader varmluft.
  3. Kom de kogte kartofler ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Tag et glas og tryk det ned ned oven i kartoflen, så den bliver fladere uden at gå helt i stykker.
  4. Hæld lidt olie over + et drys salt og et godt drys høvlet parmesan på hver.
  5. Bag nu kartoflerne i 20 minutters tid, til de er sprøde og gyldne.
  6. Imens klargør du resten: bland dressingen sammen i en skål
  7. Hæld bønnerne i en anden lille skål med kogende vand over. Lad dem ligge et par minutter sådan og hæld så vandet fra.
  8. Skyl og hak agurk, cherrytomater, rødløg
  9. Skyl rucola og dup det tørt
  10. Nu skal det hele ellers bare blandes sammen. I med alt i en skål og rør det sammen.

Bedøm denne ret

Video af smashed potato salat

byg selv salat

Smashed potato salat

Små justeringer

  • Jeg har brugt de her smashes potatos til salaten. Det er kartofler man koger let, for derefter at give dem et pres ned på et stykke bagepapir. Hælde lidt olie over og drysse salt og parmesan. Dem bager man sprøde og lækre. Her kan du ogå bruge anden type ost end parmesan. Du kan også bruge sød kartoffel frem for almindelige kartofler.
  • Så har jeg ellers brugt agurk, cherrytomater, rødløg, rucola og grønne bønner. Hvis du vil gemme salaten til dagen efter eller to dage efter, vil jeg anbefale ikke at komme agurk i. Men brug gerne peberfrugt. Rucola kan skiftes ud med spinat eller anden type salat, eller undlades helt. De grønne bønner kan skiftes ud eller suppleres med edamammebønner. Rødløg kan erstattes af forårsløg.
  • Så har jeg brugt oliven her i, det synes jeg var vildt lækkert. Kom også gerne kapersbær her i.
  • Dressingen er en klassisk creme fraiche dressing med citron, sennep og godt med frisk dild. Skift dild ud med purløg, persille eller basilikum. Skift citron ud med lime. Brug mayo for mere fedme og yoghurt for mindre. Ja tilpas egentlig blot som du ønsker det.

 

Spis smashed potato salat sammen med..

Jeg synes faktisk ikke salaten behøver noget til servering. Den mætter godt som den er, og byder både på noget salt, sødt, sprødt, cremet osv. Men hvis man alligevel godt kunne tænke sig at servere lidt til, f.eks. hvis man får gæster..

Min kogebog med hverdagsmad og madplaner

Se også meget gerne min kogebog, som ligeledes er proppet med nemme grønne retter for hele familien. Jeg synes selv min bog er blevet så fin og lige som jeg ønskede den. Hvis I har lyst til at lure på den, kan det gøres her. Hvis I har lyst til at støtte mig og bloggen, så kan den købes her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret