Smashed broccoli chips

De her smashed broccoli chips er sprøde og lækre. Og de er perfekte til at få stillet lysten til noget fedtet og knasende og samtidig få gode fibre indenbords. De kræver kun få ingredienser foruden broccoli og parmesan. Perfekte som appetizer eller som tilbehør til et måltid. Prøv dem!Smashed broccoli chips

Opskrift på smashed broccoli chips

 

Teksturen på de her smashed broccoli chips er bare helt perfekt. Jeg er efterhånden stødt på en del af de her smashed-videoer i mit Instagram feed. Både med kartoffel, sød kartoffel, rosenkål og ja broccoli. Og forskellen fra bare at bage rå grøntsager i ovnen med olie og høvlet parmesan er det her med at man lige koger dem let først. Og derefter maser dem flade med bunden af en kop eller glas – heraf “smashed”. Og det gør dem bare vildt sprøde og lækre.

Smashed broccoli chips

Opskrift til Tilbehør til 4

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 1 lille broccolihoved
  • 75 g smør
  • 1 fed hvidløg
  • lidt salt og peber
  • 1 spsk. hakket persille
  • 50 g parmesan

Sådan gør du

  1. Start med at koge broccoli, så de er bløde nok til at blive “smashed”. Ikke så meget at de falder fra hinanden, men de må gerne være lidt bløde.
  2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  3. Hæld vandet fra de kogte broccoli og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Sæt et glas oven i og pres ned, så dine kogte broccoli bliver flade
  5. Smelt smør i en skål og tilføj revet hvidløg og hakket persille, salt og peber
  6. Pensl dine broccoli med hvidløgssmørret
  7. Høvl parmesan over og bag dem i ovnen i 15-20 minutter til de er sprøde og gyldne

Bedøm denne ret

Video af smashed broccoli chips


 
Smashed broccoli chips
 

Servér sammen med…

Jeg synes, de her smashed broccoli chips kan bruges på flere måder. Jeg kunne for eksempel godt finde på at servere dem som en snack eller appetizer, hvor jeg lavede forskellige bagte og crispy ting, lidt rå grøntsagsstave og nogle forskellige dips. Det kunne være et par af disse:

Og derudover en hjemmelavet chilimayo bestående af 2 dl mayo, et godt nip chilipulver, 1/2 tsk. sukker, 1/2 tsk. salt og 1 tsk citronsaft. Og måske en haydari, guacamole, tzatziki eller hummus.

Men jeg kunne også finde på at servere dem som en tilbehørsret sammen med kyllingelår og en mættende salat – for eksempel den her salat med bagte kikærter og feta. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser… Prøv dig frem!

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret