Salat med bagte tomater

salat med bagte tomater

Salat med bagte tomater, feta og kikærter

 

Salat med bagte tomater og andre gode sager. Her er en bagt salat, i den forstand at alt pånær grønkålen er ristet af på panden. Det giver en dejlig snasket salat.
Salaten er lavet ud fra tøm-køleskabet-princippet og er lavet sammen med min veninde Stinna. Den passer perfekt til alt slags kød, fisk eller falafler. Jeg har et foreslag på noget med kylling her: kyllinge med hvidløg, soltørret tomat og rosmarin og på laks med pesto lige her

Salat med bagte tomater

Opskrift til 2-3

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • et par håndfulde frisk grønkål
  • 1 squash
  • et par håndfulde cherrytomater
  • 1/2 dåse kikærter
  • 2 spsk. soltørrede tomater (dem i olie på glas)
  • 3 spsk. feta
  • olie til stegning + lidt salt, peber og teriyaki

Sådan gør du

  1. Skyl og hak grønkål og kom det i en skål
  2. Skær squash i tynde skiver og halver cherry tomaterne
  3. Hæld vandet fra kikærterne og kom lidt olie på en pande
  4. Kom nu squash, tomater, kikærter, soltørrede tomater og feta på panden og rist et godt af
  5. Smag til med krydderierne og kom det over den friske grønkål

Bedøm denne ret

Lun salat

Grønkålssalaten blev super lækker, da det meste som sagt er bagt, mens grønkålen er beholdt frisk, for at give lidt sprødt og friskhed som modstand til den snaskede og halv-fede blanding fra panden. Man kan selvfølgelig sagtens bevare tomaterne friske og undlade at riste fetaen med. Desuden tænker jeg at lidt soya mandler ville give salaten yderligt lidt sprødhed og salt. Dem laver man ved at bage mandler i ovnen i 10 minutter og efterfølgende vende dem i soya. De skal straks tages væk fra væsken, så de ikke bliver bløde. Derefter skal de bare hakkes og over salaten.

 

Opskrift på salat med bagte tomater

 

salat med bagte tomater
salat med bagte tomater

Hvad kan du servere sammen med?

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Min kogebog

Hvis du har lyst til at støtte mig, så må du meget gerne få fingrene i min splinternye bog HVERDAGSMAD. Den er nemlig fyldt med grønne nemme hverdagsretter, både morgenmad, frokost og madpakke, salater, tilbehør, en masse aftensmad og søde sager. Her ud over indeholder den madplaner og træning. Du kan læse mere om den her, og købe den her. Mange tak!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret