Efterår

Efterår

Efterår – her har jeg samlet alle mine retter som er perfekte til de lidt koldere og blæsende måneder.

Råvarer i sæson

Jeg har sorteret efter sæson, så de råvarer man finder friske i supermarkederne nu er med i retterne. For mig er efterår specielt lig med græskar! Både de spiselige, åh hvor jeg elsker græskarsuppe. Men klart også pyntegræskar, som man skærer ansigter i og stiller ud på terrassen.

Efterårs natur

Ellers byder efteråret på den smukkeste farvenuance rundt i skovene. Jeg elsker når bladene får flere farver og faktisk holder jeg også lidt af at pakke mig ind og gå en tur i skoven med halstørklæder. Selvom sommer dog er og bliver min yndlings årstid.

Efterårsmad

Jeg elsker efterårsmad, det er bare hyggeligt. Man har nu i en lang periode spist kolde retter, friske salater, mad på grillen, friske bær og andet godt som hører sommeren til. Men nu begynder ens madvaner så småt at vende. Kulden gør at vi får lyst til lunere retter. Eller i hvert fald får jeg lyst til mere comfort food.

Jeg har samlet mine supper, retter med især græskar, kartofler, rodfrugter, svampe, broccoli, blomkål og andet sæsonbestemt lige her.

Højtider i efteråret

Efteråret byder på halloween og Mortens aften (eller er vi så småt mere i vinterperioden her?) I hvert fald anledninger til at samles, hygge (eller uhygge) os, spise god mad og bage uhyggelige kager. Jeg vil gerne lave meget mere halloween mad og kage, så kategorien her også byder på dette.

Flere opskrifter til samlingen

Jeg arbejder hele tiden på at udvide mine kategorier, så der skal nok komme en masse ekstra efterårsmad til her. Hvis I har nogle ønsker, så smid den endelig efter mig. Måske du har den absolutte bedste efterårsopskrift, som lige mangler her på siden – som du kunne have lyst til at dele med alle andre.

Se også mine andre årstider VINTER, SOMMER og FORÅR