Rabarbersuppe

Det her er jo en virkelig lækker sommerdessert. Den er frisk, syrlig og sød. En dessert når man har brug for noget frisk og let, som ikke er alt for tungt. En helt kold rabarbersuppe som kan serveres med en kugle vaniljeis i. For en endnu bedre udgave, kom også lidt Crunch ved. Det kan være som her på billederne, det kan også være kammerjunker.

rabarbersuppe

Rabarbersuppe – iskold og med en kugle vaniljeis

Så er det bare at gå i gang med at rengøre dine rabarber, skære enderne fra og derefter skære tern som du kommer i en gryde med vand, vanilje, sukker og jordbær. Simre, simre, simre – si og kom på frys. Nemt og virkelig lækkert. opskriften får I her, se også en video nedenunder.

Kold rabarbersuppe serveret med vaniljeis og knas

Opskrift til 4-5 portioner

Samlet tid

1 times tid i alt

Ingredienser

  • 300 g rabarber
  • 300 g jordbær (frosne)
  • 1 liter vand
  • 100 g sukker
  • 1 vaniliestang
  • server med is, mynte og jordbær.

Sådan gør du

  1. Rengør rabarber og skær enderne fra. Skær i tern og kom dem i en gryde
  2. Kom frosne jordbær ned i gryden samt vand og sukker
  3. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom både stang og korn i gryden også.
  4. Varm forsigtigt op og kom låg på gryden. Det skal have 15-20 minutters tid i alt, men må endelig ikke brænde på. Så giv det lav varme og hold lidt øje.
  5. Når det er kogt godt ind i hinanden, skal væsken sies fra. Det er væsken du skal bruge til din suppe. Men du kan sagtens bruge det du har tilbage i gryden. Det kan være en fin rabarberkompot som du kan toppe din grød, yoghurt, dine pandekager osv. med.
  6. Kom væsken i en bøtte og stil på frys. Lad den stå en halv times tid eller mere, til den er iskold
  7. Hæld den så i skåle og top med vaniljeis, friske jordbær og mynte

Bedøm denne ret

Tips til servering

Skift gerne ud i de friske bær til toppen. Jeg synes jordbær smager skønt, men blåbær, brombær, hindbær eller ribs kunne også være lækkert. Jeg har desuden kommet denne her kule vaniljeis i, hvilket er vildt lækkert. Kombinationen af syren fra rabarbersuppen sammen med flødeisen smager så skønt. Vær dog obs på at isen smelter ned i suppen, hvilket ser sådan – en smule snasket ud. Så skal det være stramt og smukt i looket, så kom først isen i ved servering eller kom isen på bordet, så gæsterne selv kommer deres kugle is i.

rabarbersuppe

Se en video af rabarbersuppe her

Andre sommerlige desserter

  • prøv også en hjemmelavet rabarberis. En flødeis med rabarberkompot og samem knas som rabarbersuppen her.
  • eller hvad med de her rabarbertrifli med makroner, kompot og en slags mælkesnittecreme
  • jeg har også for nyligt lavet en rabarberkoldskål og sidste sommer delte jeg denne jordbærkoldskål

 

Følg med på Instagram og TikTok

Hvis du kunne tænke dig at følge endnu mere med i mit univers, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram-profil. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og mit familieliv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, at vi ses derude! 🙂

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret