Moussaka

Moussaka er en slags lasagne, men med kartofler og auberginer frem for klassiske lasagneplader. Her er stadig brugt en dejlig krydret kødsovs og en cremet monaysauce. Jeg håber du kan bruge opskriften.

moussaka

Moussaka

 

Få her en opskrift på den græske “lasagne” eller i hvert fald noget der minder om en lasagne. Den indeholder en lækker krydret kødsovs (som i sig selv også er god sammen med spaghetti). Så er der en hjemmelavet monaysauce og skiver af aubergine og kartoffel. Du kan sagtens købe dig til ostesaucen, men det er super nemt og lækkert at lave sin egen. Du kan også sagtens skifte aubergine og kartoffelskiver ud med klassiske lasagne plader, men prøv lige denne variant også.

Moussaka opskrift

Opskrift til 6-8 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

45-50 minutter

Samlet tid

1 time og 25 minutter

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie til stegning
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1,5 tsk. salt og lidt friskkværnet peber
  • 2 store spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2,5 dl rødvin
  • 1 aubergine
  • 300 g kartoffel (gerne øko, så du undgår at skrælle)

Mornaysauce

  • 40 g  smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 5 dl sødmælk
  • 1/2 tsk. friskrevet muskatnød
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g revet mozzarella

Sådan gør du

  1. Start med at snitte løg og hvidløg fint og svits det let i en dyb pande eller i en gryde i lidt olie.
  2. Kom kødet ved og vend rundt til det er lysebrunt.
  3. Kom så krydderierne, tomatpuré, hakket tomat og vin ved og vend det godt rundt.
  4. Imens det står og simrer let, klargøres aubergine og kartofler. Tænd også ovnen her på 180 grader varmluft.
  5. Skær aubergine og kartofler ud i tynde skiver. Jeg skræller ikke kartofler, men bruger økologiske.
  6. Lav også din monaysauce ved at smelte smør i en gryde og piske melet ud i smørret, så du får en slags melklump.
  7. Langsomt hælder du mælk ved imens du hele tiden rører, så det bliver til en sauce.
  8. Smag til med revet muskatnød, salt og peber og kom så ost i – pisk til det er rørt helt sammen.
  9. Nu skal din moussaka samles: kom kødsovse i bunden af et ovnfast fad, så et lag med kartofler, et lag med aubergine og et lag med ostesaucen. Gentag med kød, kartofler, aubergine og ost.
  10. Stil fadet i ovnen og bag i 45-50 minutter.

Bedøm denne ret

 moussaka

Andre opskrifter på mad i fad

Hvis du også elsker sådan noget mad i fad eller gryderetter, så tjek nogle af disse ud. Måske du finder din nye livret blandt en af dem. Måske du havde glemt den gamle klassiker, sådan har jeg det i hvert fald selv – at man ofte glemmer gode gamle livretter.

 

Kom flere grøntsager i din moussaka

Jeg har hold retten her en smule simpelt og blot brugt løg og hvidløg i retten. Der ud over er der skiver af aubergine og kartoffel. Men du kan dog fint supplere med endnu flere grøntsager. F.eks. kan du komme revet gulerod og squash i din kødsauce. Du kan komme skiver af sød kartoffel sammen med de andre “plader”. Du kan komme lidt peberfrugt i din kødsauce også.

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad, og hvor du kan se glimt af mit liv i det hele taget. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har desuden en masse forskellige typer af madplaner, som du kan finde her – her er både de hurtige madplaner, nemme madplaner, børnevenlige madplaner, budgetvenlige madplaner, kaloriefattige madplaner og meget mere.

Kommentarer

  1. En super lækker omgang “comfort food”. Perfekt til den kolde, mørke tid vi er på vej ind i. Jeg lavede den med en færdig mornaysauce, men resultatet blev stadig velsmagende og super cremet 🙂
    Jeg har planer om at lave den i en “hvid” version med kylling, hvor jeg bruger basen fra din svampelasagne med hvidvin. Har allerede brugt denne base til lasagne flere gange både med oksekød og kylling og den er bare SÅ god – også den rene svampeversion 🙂

    1. Hej Corrina. Det lyder bare godt. Jeg er glad for at høre, at du kan bruge den. God fornøjelse med det, det lyder rigtig lækkert med en hvid version 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret