Morgenmads bananasplit

Kan man spise banansplit til morgenmad, tænker du måske? Og ja, det kan man da! Du kan i hvert fald sagtens spise denne morgenmads bananasplit med god samvittighed og fylde maven med gode og lækre sager. Den består af en flækket banan, fyldt med græsk yoghurt med vanilje (som har været på frys), toppet med lidt sirup, granola og friske bær. Det smager virkelig dejligt. Snup opskriften nedenfor.

Morgenmads bananasplit

Opskrift på morgenmads bananasplit

 

Start med at blande græsk yoghurt med vaniljesukker og kom den på frost i en times tid. Så har du dig altså en sund yoghurt is, som smager virkelig godt. Den kommer man ned i en flækket banan og topper med de resterende ting. Du kan jo toppe med lige netop den slags granola eller bær/frugter som du ønsker. Ikke nok med at sådan en gang morgenmads banansplit smager mega godt, så ser den da også ret fin ud. Den kunne fint blive serveret for morgenmads gæsterne sammen med en bolle med ost.

Banansplit i morgenmadsversion

Opskrift til 1 bananasplit

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 5 minutter

Ingredienser

  • 1 banan
  • 1,5 dl græsk yoghurt + 1 lille tsk. vaniljesukker
  • friske bær
  • en håndfuld granola + kakaonips / chokoladedrops hvis man synes
  • 1 spsk. lys sirup

Sådan gør du

  1. Bland yoghurt og vanilje i en plastikbøtte og stil den i fryseren i en times tid. Rør godt rundt i det efterfølgende.
  2. Flæk en banan og kom den på en tallerken
  3. Kom kugler af yoghurt isen på bananen + friske bær
  4. Kom granola, chokolade og sirup over. Evt. mynte hvis du synes

Bedøm denne ret

 

Se hvordan jeg laver morgenmads bananasplit

Jeg har lige kreeret en lille video hvor du lynhurtigt kan se hvordan jeg sammensætter denne bananasplit. Virkelig nemt og simpelt, men så lækkkert.

Morgenmads bananasplit

Andre lækre morgenmadsidéer

Morgenmads bananasplit

Følger ud mon med på Instagram eller TikTok?

Hvis ikke, så kan du klikke her – så kommer du direkte ind på min Instagram profil – hvis du altså kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer – måske du kan finde lidt inspiration her inde. Jeg håber, at vi ses derude 🙂

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret