Mørbradbøffer i flødesovs

Mørbradbøffer i den lækreste krydrede flødesauce i fad, med champignon, bløde løg og sprødstegt bacon.

mørbradbøffer

Mørbradbøffer i flødesovs

Denne her omgang mormormad er virkelig noget, der falder i god jord hos drengene her hjemme. Altså jeg er også selv fan af gammeldags dansk mad og flødesovs, men jeg hører i hvert fald heller ingen klager fra resten af banden. Mørbradbøffer i flødesovs smager jo også bare super lækkert, især med bløde løg over. Generelt er bløde løg jo totalt undervurderet, det skal så meget serveres mere her hjemme. F.eks. bare til klassiske hakkebøffer – det kan altså virkelig også noget.

Mørbradbøffer i flødesovs

Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

25 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

45 minutter

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad (ca. 400-450 g)
  • paprika
  • tørret timian
  • salt, peber
  • olie til stegning
  • 250 g champignon
  • 200 g blomkål
  • et nip cayennepeber
  • 125 g bacon
  • 1/2 liter fløde
  • 2 løg + smør til stegning

Sådan gør du

  1. Start med at afpudse mørbraden for det værste fedt, og skær den i skiver på 2-3 cm tykkelse.
  2. Bank dem let flade (jeg bruger en kagerulle), drys med med lidt paprika, timian, salt og peber på begge sider.
  3. Tag en pande frem og steg mørbradbøfferne et minuts tid på hver side, bare lige så de får lidt farve. Læg dem til side i et ovnfast fad. Tænd også ovnen på 200 grader varmluft.
  4. Rengør champignon og blomkål og skær i mindre stykker. Jeg kan godt lidt der er lidt bid, så jeg snitter det ret groft. Dog skal blomkål ikke være for store, da de ikke når at bliver bløde i ovnen så.
  5. Steg begge dele på panden med ekstra fedtstof. Drys med ekstra krydderi + et lille nip Cayenne. De skal have 5-10 minutter, til de får lidt stegeskorpe.
  6. Imens kan du stege bacon på en anden pande, til det er sprødt.
  7. Hæld nu grøntsager over mørbradbøfferne og læg bacon over. Hæld fløden hen over og kom fadet i ovnen.
  8. Imens kan du sætte ris over i en gryde.
  9. Snit løg i ringe og steg disse bløde i smør. Når fadet har fået 15 minutters tid, kommes løgene over. Giv evt. fadet 5 minutter mere med løgene på.
  10. Server med ris.

Bedøm denne ret

Andre lækre gryderetter og mad i fad retter

Jeg elsker sådan noget mad her, noget med grøntsager, kød, en slags flødesovs med masser af smag – og gerne noget der kan passe sig selv i ovnen. Her er lidt forslag til andre  fad-idéer:

 

Grøntsager i retten

Jeg har tilføjet blomkål til min opskrift på mørbradbøffer i flødesauce. Jeg synes nemlig sagtens retten kan bære lidt lidt grønt. Blomkål smager ret neutralt, men fordi den er så fed og fyldig som den er, men flødesovs og bacon – så synes jeg blomkål gør noget virkelig godt. Det giver lidt bid og bare en anelse “sundhed” til retten. Du kan også undlade blomkål i selve fadet, men så servere det til bagt blomkål fremfor at servere det til ris.

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Der har jeg også samlet en masse træningsinspiration, billeder af min lille familie og snart en masse glimt fra vores kommende nybyg. I er mere end velkomne derovre. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Denne opskrift fortjener virkelig et kæmpe LIKE og en kommentar. Super velsmagende, og det giver lige dét ekstra at der skal ægte fløde i! Serverede retten for mine forældre, mand og søn på 1 år, og de spiste alle med velbehag 😍 vi fik din spidskålssalat til 👍🏻

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret