Indisk ret med kylling og sød kartoffel

Indisk ret med kylling, som ikke tager mere end en halv times tid at lave. Der er fuld knald på krydderierne, som du kan justere, så det passer til din smag.

indisk ret med kylling  indisk ret med kylling

Indisk ret med kylling og sød kartoffel

 

Et bud på en indisk ret med kylling og grønt. Den er lavet på en indisk krydderiblanding, godt med grønt, kylling og kokosmælk, og så kan den spises til ris. Man kan variere smagen ved at skrue op og ned for de forskellige krydderier. Jeg har skrevet den mængde vi brugte, men du ændrer bare der hvor det passer dig. Hvis der er nogle af krydderierne der ikke lige er dig, kan de også bare droppes.

Vil du lave retten endnu sundere kan du erstatte risene med blomkålsris (blomkål snittet så fint at det i konsistensen minder om ris). Ellers kan den spises med en kartoffelmos, evt. en sød kartoffel mos eller med pasta. Retten her gav nok til 3 portioner

 

Opskrift på indisk kyllingeret

Indisk ret med kylling

Opskrift til 4-6 personer

Som nævnt oven for brugte jeg en række forskellige krydderier til retten. Det er basiskrydderier som man ofte har i skabene (i hvert fald jeg) du kan sagtens undlade et par af dem hvis du synes, men for kæmpe indisk smags-eksplosion fungerede blandingen rigtig godt.

Samlet tid

30 min.

Ingredienser

  • 1 peberfrugt
  • 1 sød kartoffel
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • Olie til stegning
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 spsk. karry
  • 1/2. tsk tørret chili
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret koriander
  • 2 tsk. spidskommen
  • 400 g. kyllingefillet
  • bouillonvand (en terning og 1 dl vand) - jeg brugte med oksesmag
  • 1 dåse kokosmælk

Tilbehør

  • grove ris (svarende til 3 personer)
  • hakket peberfrugt
  • frisk koriander
  • saltede cashewnødder

Sådan gør du

  1. Start med at koge risen efter anvisning på pakken. De skal ca. have en lille halv time, hvilket passer med den tid det tager at lave retten.
  2. Rengør og hak peberfrugten, den søde kartoffel, løg i mindre stykker og riv hvidløgene
  3. Kom olie i en wok (eller stor gryde) og svits krydderierne heri
  4. Vend kylling og grøntsager i krydderiblandingen og brun det hele af
  5. Kog vandet og opløs bouillonterningen her i.
  6. Når kyllingen er brunet, tilføj kokosmælken og bouillonvandet
  7. Skru ned og lad retten simre (gerne i en times tid, hvis du har det, ellers kan 20 minutters tid også gøre det) og server med de grove ris
  8. Top det hele med lidt hakket peberfrugt, frisk korriander og saltede cashewnødder (eller peanuts)

Bedøm denne ret

indisk simremad

Andre indiske retter

Hvis du også elsker det indiske køkken, vil jeg anbefale dig at prøve disse retter af.

 

Instagram

Husk også at I er altid er velkomne til at følge med ovre på min instagramprofil. Her er masser af inspiration til nemt og sundt hverdagsmad. Jeg deler også lidt træningsinspiration og generelt bare en masse blik fra min hverdag.

Kommentarer

  1. Hej Julie, jeg skal prøve din fantastiske ret i dag, men jeg er lidt i tvivl ang. kokosmælken. Der var 2 forskellige str. dåser der hvir jeg handlede, er det bare den store dåse man skal bruge? altså alm. størrelse eller?

  2. En fantastisk ret som er gået hen og blevet familiens favorit. Selv børnene (på 4, 7 og 10), som normalt er lidt krydderiforskrækket elsker den. Serverer den med creme fraiche og mango udover dit ‘tilbehør’, hvilket gi’r lidt ekstra frisked og sødme.
    Glæder mig til at prøve nogle af dine andre opskrifter?

    1. Hej Camilla.
      Åh hvor dejligt, mange tak. Fantastisk I kunne lide den, håber I finder flere familiefavoritter her på stedet :o) Kh. Julie

  3. Hvorfor er min ret mere brun end gul i det? Jf. din krydderiblanding, som jo er primært brun, så forstår jeg ikke, at din ender med at være gul? Hvad går der galt?

    1. Hej Rikke
      Ja det er et godt spørgsmål..
      Jeg ved det faktisk ikke, jeg brugte blot de krydderier som jeg skrev ned.
      Så må næsten melde pas på dit spørgsmål 🙂

  4. Kan man kommet andet i end den søde kartoffel? Selvfølgelig kan man det, men hvad tænker du kunne passe til? 🙂

    1. haha, fedt du selv lige svarer først 🙂 Jeg tænker at aubergine, græskar, gulerødder, kartofler og andre lidt grove grønsager tænker jeg passer ret godt. 🙂

      1. Hvor godt, det er perfekt man lige kan få det til at passe til det man nu selv har liggende 🙂

Vis alle kommentarer (15)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret