Cremet rødbedesalat vendt i en fetacreme med yoghurt, serveret med sprøde og krydrede karryristede løg og mandelflage, frisk dild og pinjekerner. Simpelt tilbehør til resten af middagen. Få mine bud herunder på hvad denne lækre rødbedesalat passer sammen med.
Cremet rødbedesalat
Denne her rødbedesalat er for det første super nem! Opskriften er meget simpel og lige til. Rødbedesalaten er super smuk og farverig og giver virkelig et pift til menuen, hvis man f.eks. får gæster og ønsker at sætte lidt smukke retter på bordet. Jeg serverede den sammen med andre små serveringer alle indenfor det mellemøstlige køkken. Jeg synes nemlig den pynter virkelig godt. Dressingen er en kombination af fetaost (jeg bruger puk ost) og yoghurt, smagt til med lidt lys tahin, citronsaft osv. De her karryristede løg giver lidt salt og sprødhed til salaten.
Server sammen med f.eks. kylling, oksekød, kartofler eller brød. Jeg kommer med specifikke forslag og link nedenfor. Se også en video af denne her cremede og snaskede rødbedesalat.
Cremet rødbedesalat
Forberedelsestid
15 minutters arbejdstidTilberedelsestid
45 minutter i ovnenSamlet tid
60 minutterIngredienser
Rødbeder
- 2 store rødbeder
- 2 spsk. lys tahin
- 3 store spsk. græsk yoghurt
- citronskal og saft fra 1/2 øko citron
- 70 g feta eller puk ost
- Server med 1 lille håndfuld frisk dild og pinjekerner
Karryristede løg
- 1 lille løg, mandelflager
- 2 spsk. olie
- 1 håndfuld mandelflager
- 1 tsk. karry
- 1/2 tsk. salt og lidt peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader og pak rødbederne ind i sølvpapir. Bag dem sådan i ovnen i 45 minutters tid
- Imens kan du lave de karryristede løg: skær løg i tern, svits dem af på en pande i olie i et par minutter. Kom mandelflager og krydderier herned og giv det et par minutter yderligt.
- Bland din dressing sammen i en skål
- Skær rødbederne i skiver, lad dem køle en smule af og læg dem i et fad
- Kom dressingen over og bland det sammen
- Anret med de karryristede løg, frisk dild og ristede pinjekerner
Video af cremet rødbedesalat
Forslag til andre udgaver af rødbedesalaten
Du kan også tilføje tynde skiver af gulerod her til eller bagte auberginer. Du kan skifte dild ud med andre krydderurter eller blot supplere med andre krydderurter også, jeg tænker at mynte også ville være lækkert. Du kan skifte mandelflager ud med en anden type nødder og så kunne du komme granatæblekerner og syrlige skiver af æble på salaten. Grape kunne også være et bud. Der er mange muligheder for at peppe din rødbedesalat op.
Server cremet rødbedesalat sammen med
- De her sprøde kyllingenuggets. Jeg synes nemlig salaten er så snasket, at den skal serveres med noget som er helt sprødt. Og det er de her nuggets.
- Græske kyllingefrikadeller med oliven, soltørret tomat og persille
- Samosa med oksekød, også en sprød og lækker servering
- Naanbrød
- Hvis du ønsker en anden salat på bordet også, som er mere frisk og sprød, og knap så cremen og fyldig – så kunne en spidskålssalat måske være et bud.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer