Citrusdrik – kold og varm

Her er to bud på citrusdrik. Den ene er kold og er genial til køleskabet, hvis du synes vand er en smule kedeligt. Her bliver det virkelig piftet op og jeg synes det smager så godt. Dejligt friskt og syrligt. Den anden er en slags te, eller i hvert fald en varm drik, som er lidt mere sød i det, men stadig frisk. Snup opskrifterne nedenfor.

citrusdrik

citrusdrik

Opskrift på to forskellige citrusdrik

 

De dage hvor man måske ikke lige får drukket nok vand, er det altså genialt at have sådan en kande med citrusdrik til at stå i køleskabet. Det er i hvert fald som om det så går lidt lettere her hjemme med at få drukket vand. Det er blot en kande vand med isterninger, og så er der lime og citronskiver i + agurk og frisk mynte. Smager altså bare dejligt og frisk.

Den varme citrusdrik er kogende vand med honning, citron, lime og mynte. Men også med ingefær og gurkemeje. En slags te kan man vel godt kalde det. Smager både lidt sødt men også bare dejlig frisk smag fra de forskellige ingredienser.

Varm og kold citrusdrik

Opskrift til 1 kande per drik

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

Den kolde

  • 5 skiver agurk
  • et par skriver citron
  • et par skiver lime
  • en lille håndfuld frisk mynte

Den varme

  • 3 skiver citron
  • 3 skiver lime
  • et par stumper ingefær
  • et par stumper gurkemeje
  • en stor tsk. honning
  • en lille håndfuld mynte

Sådan gør du

Den kolde:

  • Fyld en kande med koldt vand
  • Kom isterninger samt alle ingredienserne ned i kanden
  • Rør rundt og nyd et koldt glas citrusvand

 

Den varme:

  • Fyld en kande med kogende vand
  • Kom honning i og rør rundt indtil opløst
  • Kom de resterende ting ned i og rør rundt

Bedøm denne ret

 

Se hvordan jeg mixer citrusdrik – kold og varm

Andre lækre drikke, som er gode at starte dagen på

Jeg kan godt lide lige at lave noget lækkert at drikke i løbet af dagen. Det kan både være friskpresset juice, smoothie eller blot vand med smagsgivere i. Herunder fremhæver jeg nogle andre lækre drikke, som jeg ofte tyr til.

 

Følger du mon med på Instagram?

Hvis ikke, så kan du klikke lige her og komme direkte ind på min Instagram profil – hvis du altså kunne tænke dig at følge med 🙂 Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret