Bircher mysli

bircher mysliBircher mysli med kardemomme, kanel og æble. Denne her morgenmad er en af mine personlige favoritter. Smagskombinationen af de her varme krydderier, lidt vanilje til at søde og det syrlige og friske æble er bare så godt.

 

Bircher mysli – opskrift på den bedste kolde morgengrød

 

Denne udgave af den tyske klassiske kolde morgengrød er min favorit. Jeg har nu prøvet en række forskellige opskrifter på bircher mysli, men denne her slår dem alle. Det her er i min optik verdens bedste birchermysli, som nok også er verdens nemmeste.

Den smager bare sindssygt lækkert at kanel, kardemomme og vanilje. Af syrligheden fra æbler og æblejuice, og af det cremede fra en yoghurt. Spot on.

Faktisk serverer jeg aldrig min bircher mysli med noget på. Jeg synes den har masser af fylde og fedme i sig selv, og mangler faktisk ikke noget. Men du kan sagtens spise en granola over på, for mere mæthed og sprødhed. Eller evt. friske bær. Det vil jeg nok komme på, hvis jeg skulle servere den som en del af en brunch. Til hverdag, vil jeg blot spise den uden noget oven på.

Birchermysli

Opskrift til 3-4 skåle

Denne udgave af birchermysli er min personlige favorit. Den er med kanel, kardemomme, vanilje og æble. De er frisk og sød, sprød og blød.

Forberedelsestid

10 min

Samlet tid

10 min + hviletid i køleskabet (gerne en time)

Ingredienser

  • 2 dl havregryn
  • 1,5 dl god æblejuice
  • 1,5 dl mælk (jeg bruger havredrik)
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1 lille nip salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. kanel (jeg bruger ægte kanel)
  • 1 syrligt æble
  • 2 dl yoghurt naturel (evt. en soyayoghurt hvis du kører mælkefri udgave)

Sådan gør du

  • Kom havregryn, æblejuice, mælk, vaniljesukker, salt, kanel og kardemomme i en skål
  • Skær æblet ud i små tern og kom ved – bland det rundt og stil skålen på køl
  • Næste dag blandes det op med yoghurt

Bedøm denne ret

bircher mysli

bircher mysli

Rør det hele sammen aftenen inden (minus yoghurt)

Det nemme ved denne bircher mysli er at du kan røre det hele sammen aftenen inden. Næste morgen skal det blot lige røres op med lidt yoghurt, og så har man en lækker morgenmad på 2 minutter. Den holder sig fint nogle dage i køleskabet, hvis du blot kommer yoghurt ved din portion når du skal have lidt. På billederne ovenfor ses først ingredienserne til den, – dem jeg rører sammen aftenen inden. På næste billede er grøden rørt sammen, inden yoghurten er tilsat.

Efter nogle forsøg sidder grøden altså lige i skabet

Måske du har fået bircher mysli i morgenmadsbuffeten på en eller andet rejse rundt omkring i Europa. Jeg smagte det første gang i Berlin, så vidt jeg husker og var allerede der ret vild med det. Det er vist nok også en tysk læge der i sin tid opfandt denne spise.

Så gik der alligevel en masse år før jeg kom i tanke om den lækre morgenmadsspise. Jeg begyndte så at eksperimentere med det og kom frem til en version af bircher mysli med chiafrø. Den var også super god og noget jeg spiste ret ofte på daværende tidspunkt. Men en dag for et halvt år siden sad jeg i en bil sammen med min fars kone og deres søde nabo. Hun var ved at fortælle om en lækker morgenmad de ofte fik, nemlig en birchermysli. Så slog jeg lige lyttelapperne ekstra ud der omme på bagsædet og fik skrevet det ned. Det var så nogenlunde denne her opskrift. En super nem og simpel udgave af bircher mysli, min yndlings udgave. Jeg har nu lavet den en del gange, fået rettet lidt til undervejs og er endt op med i min optik – verdens bedste bichermysli opskrift.

 

Andre slags ske-morgenmad, gerne med granola hen over:

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

bircher mysli

Kommentarer

    1. Det kan man også sagtens gøre – måske det bliver lidt mere skilt, men det er ikke noget der ikke kan røres sammen 🙂 Kh

  1. Så lækker en morgenmad!! Har lavet det flere gange. Som Christina også skriver, er det lækkert at rive æblerne. Jeg har revet 3/4 og skåret resten af æblet i små stykker, som du skriver, Julie. Tak for opskriften. 🙂

  2. Jeg elsker Bircher müsli – et favorit Berlin-minde, så tak for din opskrift. Jeg vil anbefale at rive æblerne, det giver en virkelig lækker tekstur til blandingen og nogle gange har vi tilføjet bær fx en skovblanding, men det er nok min mand som er mere fan af det end jeg 😉

  3. Vil bare sige AF HJERTET TAK for denne lækre opskrift. Jeg spiser det stort set hver eneste morgen, og min kæreste (som aldrig har været et morgenmadsmenneske) er helt tosset med det. Tusind tak, Julie 🙂

  4. Mums, nu er det 3. gang på en uge jeg laver din Bircher musli. Den er virkelig virkelig lækker – og skønt at den ikke er så fed (men bare smager fed;))

  5. Mums det er lækkert! Jeg har videreudviklet lidt på det så den er helt spitze til mine smagsløg, og 2 spsk chiafrø og 1/2 ekstra juice er super lækkert i 👌🏼 Tak for ENDNU en skøn opskrift 😍

  6. Er det lige så fint hvis man river æblet i stedet for i tern? Her tænker jeg ift. servering til en lille en.

    1. Hej Pernille.
      Hmm altså æblejuicen giver en rigtig god smag – som jeg synes ville være synd at erstatte. Væskemæssigt, kan du sagtens bruge ekstra mælk eller vand. Men smagsmæssigt, synes jeg det er svært at erstatte 🙂

    1. Du kan sagtens undlade det – jeg synes ikke det har en gennemtrængende kanelsmag, da den kombineres med kardemomme, vanilje og æble. Så jeg synes de komplimenterer hinanden super godt. Men det kan sagtens undlades 🙂

      1. Måske du også kan komme lidt stødt ingefær her i for at give varmen fra krydderierne, som kanel går ind og giver 🙂

  7. Hvis man bruger vanilje – skyr yoghurt, ville du så undlade vaniljesukken? 😄 Jeg vil rigtig gerne prøve din lækre morgenmad og har det hele undtagen neutral yoghurt, men har skyr yoghurt med vanilje, derfor spørgsmålet 🙂

    1. Ja det kan du sagtens. Jeg ville ikke bryde mig om det, da jeg synes den syrlige neutrale smag er perfekt sammen med æblesmagen og kanel-kardemomme og vanilje. Jeg ville synes der kommer alt for mange smage her i. Desuden er der meget sukker i frugtyoghurt, hvilket jeg helst undgår. Men det kan dog sagtens lade sig gøre 😀

Vis alle kommentarer (30)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret