Æblekage med marcipan og kanel

Æblekage med marcipan, en rigtig lækker blød æblekage som smager helt fantastisk. De søde æbler gør kagen dejlig svampet, jeg foretrækker lidt syrlige æbler til min kage.

æblekage

æblekage
Æblekage med marcipan

 

Æblekage med marcipan og kanel

 

Æblekage er en af mine favoritter, fordi de syrlige friske æbler giver et perfekt modspil til den søde kage.Godt nok er æblesæsonen desværre ovre – i hvert fald hvad angår vores æbletræer i haven. Dog kan man stadig købe dem i supermarkedet, og bage sig en lækker svampet og snasket æblekage med en snert af julestemning fra kanel og marcipan.

Faktisk har kagen her krævet hele 3 forsøg, da den første gang blev lige tør nok, jeg havde nemlig havregryn i og havde nok også givet kagen 10 minutter for meget i ovnen. Smagen var alligevel ret lækker, så forsøgte igen og anden gang var konsistensen perfekt, men nu manglede der lidt smag. 3. gang er lykkens gang, og det gælder så også denne kage – for nu spiller den. Ved tredje forsøg blev den bare super god. Sød og syrlig, blød og fedtet. Jeg vil dog lige sige at ovne er meget forskellige, så tjek til din kage efter en halv times tid. Måske er den færdig og måske skal den have noget mere. I min ovn var kagen nemlig færdig efter 35 minutter, mens den i Stinnas ovn skulle have 10 minutter ekstra.

Opskriften rækker til en rimelig stor kage (min form måler 25*25 cm). Den er vildt nem og ret optimal til der-kommer-gæster-om-tre-kvarterer-situationer.
Håber I har lyst til at prøve opskriften af.

Æblekage med marcipan

Opskrift til 9 stykker

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

1 time og 5 minutter

Ingredienser

  • 6 små æbler + 3 spsk. kanel og 2 spsk. smør
  • 300 g hvedemel
  • 1/2 tsk. salt
  • 150 g sukker
  • 2-3 tsk. mandelessens
  • 150 g smør
  • 4 æg
  • 150 g marcipan
  • cremefraiche til servering

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Rengør æblerne og skær dem ud i skiver eller både
  3. Vend æblerne rundt i kanel og smør
  4. Kom halvdelen af æblerne i et ovnfast fad eller en springform. Gem resten af æblerne til toppen af kagen
  5. I en skål kommer du mel, salt, sukker, mandelessens, smør, æg og marcipan og rører det godt rundt, evt. med en elpisker
  6. Denne blanding kommes over æblerne
  7. De resterende æbler kommes oven på igen
  8. Kagen bages i 35-40 minutter, skru evt. lidt ned for varmen de sidste 10 minutter

Bedøm denne ret

æblekage
æblekage
kage med æble

Æble er perfekt til brunch

Server gerne denne æblekage som en del af en brunch, en fødselsdag eller andet festligt. Her kommer lidt idéer til hvad du ellers kan servere til en brunch.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

    1. Hej Nynne.

      Nej, den er desværre røget under en oprydning, som jeg har lavet på min side. Jeg håber, du kan bruge en af mine andre cheesecakes i stedet for 🙂

      Kh Julie

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret