Her er et bud på små madpakkevenlige havregrynsmuffins. De er meget nemme at lave og indeholde bl.a. havregryn, kokosmel og kiks.
Opskrift på havregrynsmuffins med chokolade
Her er en opskrift på de nemmeste og lækre små havregrynsmuffins. De kan varieres lige efter ønske og smag. Jeg kom lidt mørk chokolade i dem i grove stykker, man kunne også komme hele nødder i, rosiner, bær eller krydre dem med f.eks. kanel og kardemomme. Versionen her blev rigtig lækker og ret børnevenlig, hvis man gerne vil lave en smule sundere søde sager til sine børn. Jeg har toppet mine muffins med hvid chokolade.
Opskriften giver 12 havregryns muffins. Jeg håber du kan lide dem.
Ingredienser
- 3 dl havregryn
- 2 dl kokosmel
- 100 g. grovkiks (kan erstattes, alternativt af mandler)
- 1 lille tsk salt
- 1 spsk bagepulver
- 2 spsk kokosolie eller smør
- 3 spsk agavesirup eller honning
- 6 æg
- 80 g mørk chokolade
- 80 g hvid chokolade til toppen
Sådan gør du
- Kom det hele minus chokoladen i en minihakker eller blender og kør rundt til det er godt blendet.
- Tilsæt nu den hakkede mørke chokolade og rør rundt i blandingen
- Kom det i muffinsforme (jeg brugte silikoneforme)
- Bag i ovnen i 25 minutters ved i 200 grader.
- Kom hvid chokolade på toppen af de varme muffins, så det smelter og server med et lille fint jordbær
En anden form for havregrynsmuffins
Jeg har også en anden udgave af dem her, samme bund – men med en anden slags top. Nemlig det her:
- 80 g. hvid chokolade
- 2 æbler
- 4 tsk kanel
- 2 tsk kardemomme
- 4 tsk honning
- 4 spsk kokosolie
- Kom nu den hvid chokolade på toppen af de varme muffins, så de smelter.
- Bland olie, honning, kardemomme og kanel i en skål og skær æblerne i både. Vend æblerne i olien og kom dem på en bageplade.
- Bag æblerne i ovnen ved 200 grader i 10 minutters tid.
- Kom æblerne oven på dinne muffins. Top evt. med et lille blåbær (bare fordi det pynter) ;o)
Andre mindre kager
Hvis du elsker muffins, cookies, barer og den slags – så kig med her. Der er lidt flere idéer til små kager
- træstammer
- romkugler
- cookies med chokolade
- myslibarer med chokolade
- hjemmelavet twix
- hjemmelavet ferrero rocher
Nyhedsbrev, Facebook og Instagram
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både andre desserter og lidt sundere retter såsom aftensmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.
Kommentarer