Rødbedetærte
For ikke så lang tid siden postede jeg en opskrift på en lidt lignende tærte, nemlig denne spinattærte med karamelliserede rødløg og gedeost (som virkelig også er lækker). Cathrine fra bloggen Cathrinebrandt skrev til mig at hvis jeg var vild med den, så skulle jeg prøve hendes rødbedetærte, og det gjorde jeg så! Eller dvs. jeg lavede lidt om i den og frem kom denne. Bunden udskiftede jeg med en glutenfri, simpelthen fordi den bare har fungeret for mig hver gang. Fyldet forsimplede jeg en smule og resultatet var virkelig lækkert.
Er du ikke specielt fan af gedeost, kan man erstatte det med mozzarella ost. Bunden kan også sagtens laves helt “almindelig” altså med hvedemel og f.eks. lidt grahamsmel eller speltmel. Brug evt. 1,5 dl af hver.
Opskrift på rødbedetærte med gedeost og valnødder
Jeg elsker kombinationen af rødbede og gedeost. Især sammen med frisk timian, honning til at søde og valnødder. De sprøde nødder er nemlig genialt sammen med den saftige og bløde tærte. Honningen får noget vildt godt frem i gedeosten. Jeg laver også af og til små hapsere på knækbrød eller sprøde små toastbrød netop med gedeost, honning, valnødder og frisk timian. Det er virkelig et macht man forstår. Så prøv det lige i en rødbedetærte også.
Ingredienser
Tærtedej
- 1,5 dl rismel
- 1,5 dl fuldkorns majsmel
- 80 g smør
- 1/4 dl vand
- 1/2 tsk. salt
På panden
- olie til stegning
- 1 porre
- 3 fed hvidløg
- 400 g rødbeder
- salt og peber
Desuden
- 4 æg
- 125 g. mælk
- 100 g. gedeost (rulle)
- godt med salt og peber
- en lille håndfuld valnødder
- 2 spsk. flydende honning
- lidt frisk timian
Sådan gør du
- Start med at lave bunden ved at smuldre smør i melet og blande salt, peber og vand i. Pres dejen sammen og pres den ud i et tærtefad. Bag bunden ved 200 grader i 10 minutter.
- Imens bunden bager, skal rødbeden skrælles og rives, og porre og hvidløg skal hakkes / eller du kan smide alle tre ting i en minihakker til det har en helt fin konsistens (det gjorde jeg, og det sparer en for en del tid (og gris))
- Steg ovenstående + salt og peber i lidt olie til det er faldet lidt sammen og det meste af væsken er fordampet.
- Lav æggemassen ved at blande æg, mælk, salt og peber og smuldre gedeosten heri. Kom det over bunden og kom rødbedemassen øverst
- Placer nu valnødderne rundt omkring på tærten og drys honingen over. Bag tærten ved 200 grader i yderligt en lille halv time til den er gylden og fast. Top evt. med frisk timian
Flere opskrifter på tærter
Hvis du også elsker tærter, så har jeg lidt at vælge mellem her under.
- grøn tærte – bedste yderst børnevenlige tærte
- tærte uden bund, eller dvs. med en bund af grøntsager, revet ost og rasp.
- porretærte med chorizo
- gulerodstærte med baconknas
Følg meget gerne med på min Instagram for mere mad inspiration og sunde opskrifter. Ellers er der min facebookside fuld af inspiration og ved at tilmelde dig mine nyhedsbreve (det er helt gratis) får du tilsendt mine madplaner til din email hver uge. Jeg forsøger altid at lave mine madplaner nemme og overskuelige, med tilgængelige råvarer som alle kan købes i Netto eller lignende. Jeg tænker madspild ind i dem, så råvarer og retter genbruges. Jeg forsøger at gøre retterne dejlig grønne og børnevenlige.
Hej Julie. Den lyder rigtig lækker, den må prøves. Spiser dog ikke komælksorodukter, så kan dejen laves olie istedet for smør? Og hvilken plantemælk vil du anfefale at udskifte alm. Mælkens i fyldet? Er heller ikke fan af valnødder, så hvilke andre nødder ville være gode at bruge?
Mvh. Sofie
Hej Sofie
Ja du kan sagtens bruge olie, og jeg ville nok bruge en kokosmælk i stedet for eller en soyamælk med natural smag 🙂
Enten kan nødderne undlades, ellers kan du bruge mandler i stedet? 🙂
Hej Julie, hvilken minihakker har du?
Denne tærte er fuldstændig fantastisk! Den smager skønt af både gedeost og rødbede – og honningen giver en dejlig sødme. Jeg vil kan klart anbefale den!
Hej Sofie. Ihh mange tak og så skønt du kan lide den 🙂
Mmh, det ser lækkert ud, Julie! Jeg er glad for, at du kunne finde inspiration i opskriften, og at resultatet var et hit 🙂
Det kunne jeg helt sikkert 😀