Her er en opskrift på den bedste marinade til kylling – lavet på yoghurt med masser af smag og varmekrydderier. Snup opskriften her under og server den med en af de idéer der følger med. Håber det kan bruges.
Marinade til kylling
Kender I ikke det, at hver gang man får kylling, så er det den klassiske med kyllingefileter på panden i lidt forskellig krydderier. Nemt og lige til, men også lidt kedeligt, ikke. i hvert fald lidt ensformigt i længden.
Denne her variation af kyllingefilet er altså også virkelig nem, og så måske lidt sjovere. Kyllingen bliver dejlig saftig og spicy. Den vendes nemlig i denne her yoghurt marinade, som den ligger og trækker i en times tid, inden den steges
Opskrift på marinade til kylling
Ingredienser
- 2 dl græsk yoghurt eller andet surmælksprodukt
- 1 løg / forårsløg
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk. spidskommen
- 1/2 tsk. tørret chili (eller frisk)
- 1 tsk. gurkemeje
- 1/2 citron eller lime
- 1 håndfuld persille
- salt og peber
- 450 g. kyllingefilet
Sådan gør du
- Hak løg, hvidløg og persille og kom det i en skål sammen med yoghurt, krydderier og citronsaft
- Kom kyllingen i og vend den godt rundt
- Lad det stå og trække i en times tid.
- Kom dem evt. på et lille spyd (bare fordi det ser lidt fint ud) og steg på en pande / eller bag dem i et ovnfast fad (uden spyd) i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Brug gerne andre krydderier til din marinade til kylling
Du kan sagtens justere lidt på din marinade til kylling. F.eks. kan du bruge cremefraiche eller skyr frem for yoghurt. Du kan bruge stødt koriander, ingefær, garam masala eller endda lidt kanel og kardemomme til din marinade. Jeg eksperimenter altid med krydderier og smage, og disse er nogle jeg kunne forestille mig gå godt med kylling.
Det her kan du servere til din kylling
Server gerne en god stor mættende salat sammen med din kylling. F.eks. en af disse:
Andre måder at spise kylling på
- kyllingenuggets, min favorit. De er snasket, fedtet, sprøde og bare et kæmpe familiehit
- saltimbocca ud af kalkun
- kyllingefrikadeller med feta og frisk dild
- græske kyllingespyd
- en mango chutney marinade til kylling
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge
skal jeg tørre marinaden af, inden jeg steger kyllingen?
Hej Hanne. Nej det skal du ikke, der skal blot være godt med marinade på, så kyllingen får masser af smag 🙂
smager det også godt , hvis jeg vælger at servere det koldt til en forret med salat ?
Ja det kan du sagtens 🙂 Det kan både spises koldt og varmt. Kh. Julie