Kyllingedeller

Kyllingedeller som er lavet på kyllingebryst, man skærer i små stykker og blander med bl.a. æg, feta, frisk dild og krydderier. Resultatet er virkelig skønt, der er meget med bid i dellerne, når de laves sådan. Man kan sagtens variere smagen ift. krydderier. Her kommer en opskrift på kyllingefrikadunser samt idéer til sommerligt tilbehør.

kyllingedeller
kyllingedeller
kyllingedeller

Kyllingedeller med et lækkert sommerligt tilbehør

 

De her kyllingedeller er lavet på kyllingebryst jeg skærer i små tern, for at få mere bid i dellerne. Dog kan du sagtens bruge hakket kyllingekød også. Den grovhakkede hjemmemetode giver de her tern, som jeg blander med bl.a. æg og majsmel, så man kan forme dem og stege dem på panden. Det er en ret ny måde at spise kylling på (i hvert fald her hjemme) og det fungerer super godt og er virkelig børnevenligt. De små kan nemlig sagtens selv sidde og holde ved dem og bide af dem uden at de smuldrer.

 

Varier smagen i dellerne

Man kan jo variere smagen i dine kyllingedeller, jeg skal helt sikkert prøve dem af igen med andre krydderurter og andre krydderier. Her har jeg valgt at komme fetaost og frisk dild i. Jeg har brugt glutenfrit majsmel, da jeg synes det giver en god smag, konsistens og fin farve til dem. Men man kan helt sikkert sagtens bruge andet mel eller havregryn i stedet.

 

Kyllingedeller på hakket kyllingekød

Du kan sagtens bruge hakket kyllingekød fremfor kyllingebryst, man selv skærer i mindre bidder. Det giver en lidt anden konsistens til deller. Jeg kan personligt bedst lide at bruge kyllingebryst. Men det er lige en tand nemmere eller hurtigere, hvis man blot køber fars i stedet. Ellers kan du også komme dine kyllingebryst i en foodprocesser f.eks. – så kan den klare arbejdet for dig.

 

Tilbehør til kyllingefrikadeller

Vi spiste vores kyllingedeller sammen med denne jordbærsalat, denne ærtedip og bønnefritter. Sundt, mættende og skønt sommermad. Ift. bønnefritterne, hældte jeg blot en pose grønne bønner på en bageplade beklædt med bagepapir, kom lidt olie, salt og peber over, og bagte dem ved 225 grader i 20 minutters tid.

Kyllingedeller

Opskrift til 15 deller

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Ingredienser

  • 260 g kyllingebryst
  • 2 æg
  • 2 store spsk. cremefraiche
  • 3 store spsk. fuldkornsmajsmel (eller anden type mel)
  • 100 g fetaost
  • 1 bundt frisk dild
  • 1 godt drys salt og peber
  • (godt med) olie til stegning

Sådan gør du

  1. Skær kyllingebrystfileterne ud i små tern og kom dem i en skål sammen med æg, creme fraiche, majsmel og smuldret feteost
  2. Hak dilden og kom ved
  3. Drys med salt og peber og rør godt rundt
  4. Kom olie på en pande og varm den op
  5. Steg dine kyllingenuggets et par minutter på hver side ved middel-høj varme.
  6. Server evt. med lidt frisk dild henover

Bedøm denne ret

kyllingedeller

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Hej Julie. Jeg ville bare scrolle videre og kom til at trykke på stjernerne. Nu har jeg givet den to stjerner og kan ikke lave den om – men de er altså mega lækre!

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret