Løgwrap

Okay, den her opskrift på løgwrap SKAL du prøve – hold nu op, hvor blev de bare gode! Sprøde, ostede og fyldt med smag, og så er de samtidig bløde nok til at kunne rulles sammen om det lækre fyld. De er så nemme at lave, og resultatet smager langt mere avanceret, end det egentlig er. Virkelig en lille gamechanger i køkkenet.

Opskrift på løgwrap

 

Jeg er helt vild med sådan en løgwrap, fordi den kombinerer det sprøde og ostede fra bunden med et cremet og frisk fyld. Basen er lavet af bagte løg og ost, som giver en lidt sødlig, karamelliseret smag, og så fyldes de med flødeost, sprød rucola, cremet avocado og saltet serranoskinke. Som prikken over i’et kommer der en hjemmelavet løgkompot i, der løfter smagen til et helt nyt niveau. De er perfekte til en hurtig frokost eller en let aftensmad, og opskriften rækker til 1-2 personer – alt efter hvor sulten man er.

Løgwrap med det bedste fyld

Opskrift til 1-2 personer

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Wrap

  • 1/2 pose revet ost
  • 3 løg
  • salt, peber og paprika

Fyld

  • flødeost
  • rucola
  • serranoskinke
  • agurk
  • avocado

Løgkompot

  • 1 stort rødløg
  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. sirup
  • salt og peber
  • knap 1 dl eddike

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Pil løg og skær dem i helt tynde skiver
  3. Tag en bradepande frem og beklæd den med bagepapir.
  4. Kom revet ost på (skal ligge ret tæt) og kom så løgene på, de skal også ligge tæt, så de lapper godt ind over hinanden.
  5. Kom lidt krydderi på og kom så bagepladen ind i ovnen. Bag den i 20-25 minutters tid, til den er gylden og sprød.
  6. Imens løgwrappen bager, laves lgkompot. Pil rødløg og skær i tynde skiver også. Kom dem på en pande sammen med smør, sirup, salt og peber – og lad det blive blødt.
  7. Kom så eddike ved, skru ned til midelvarme og lad det stå og hygge sig, til væsken er absorberet.
  8. Klargør dit fyld (skyl og snit)
  9. Tag så wrappen ud af ovnen, køl bare en smule af  og vend den om. Smør bagsiden med flødeost, kom ruccola, skinke, agurk og avocado på og slut med din løgkompot.
  10. Rul stramt sammen (nemmest hvis du holder på bagepapiret, mens du ruller (se video). Og skær den over på midten. Vebekomme.

Bedøm denne ret

løgwrap

Serveringsforslag

Løgwrap kan sagtens stå alene som en hurtig frokost, men den er også virkelig god sammen med en frisk salat. Prøv fx en enkel salat med avocado og ristede kerner eller en tomatsalat med mozzarella og basilikum. Skal du gøre det til en aftensmad, kan du servere wrapsene med en stor skål sprød kålsalat ved siden af.

Praktiske tips til løgwrap

Løgwrapsene smager allerbedst lige når de kommer ud af ovnen, hvor de er sprøde i kanten og samtidig bløde nok til at kunne rulles. Men de er faktisk også ret praktiske: Du kan sagtens bage flere bunde ad gangen og opbevare dem på køl i en lufttæt beholder i 2-3 dage. Varm dem kort i ovnen eller på en pande, så er de som nye. Løgkompotten kan med fordel laves i en større portion – den holder sig fint i køleskabet i op til en uge og smager skønt som tilbehør til alt fra wraps og sandwiches til burgere, kød eller ost. På den måde har du altid nemt og lækkert fyld klar, og du kan samle dine løgwraps på få minutter.

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret