Madplan uge 5

Her finder du min madplan uge 5, hvor du kan glæde dig til at servere og nyde kyllingenuggets, rødbedesalat med burrata, fyldte kyllingebryst, caprese, karbonader og en salat med falafler og bagt feta.  Mums, jeg synes det er nogle lækre retter! 2 af dem rækker til to dage og søndag er som altid restedag. Hav en dejlig uge 25.

madplan uge 5

Madplan uge 5

 

Hvis du gerne vil slippe for hver dag at beslutte hvad mon aftensmaden skal stå på, og hvis gerne du vil undgå at handle hver dag, så prøv med en madplan! Jeg vælger retterne for dig og du kan blot bestille varerne hjem online eller svigne forbi dit lokale supermarked. Her er mad nok til en familie på 2 voksne og mindre 2 børn. Find indkøbslisten længere nede i indlægget.

Ha’ en rigtig dejlig uge!

madplan uge 5

Mandag og tirsdag: Begynd ugen med fyldte kyllingebryst og caprese. Lav kylling til to dage allerede mandag, men lav bare tomatsalat til en aften ad gangen. Tirsdag varmer du så kyllingen op igen og laver en frisk omgang caprese.

madplan uge 5

Onsdag: Står på salat med falafler og bagt feta. Det er en nem og nærende salat, hvor de fleste af ingredienserne er bagte i ovnen med lidt olie, salt og peber. Det er kun salatbladene og de grønne bønner, der ikke har været i ovnen. Og så lige de syltede rødløg. Top med en creme fraiche-dressing. Falaflerne er købt færdige, men hvis du har god tid, kan du jo lave dine egne falafler med udblødte kikærter eller med kikærter fra dåse. Bare husk at tænke dette ind i indkøbslisten – jeg har skrevet frosne falafler på.

Torsdag: Skal I have hjemmelavede kyllingenuggets (lav dobbeltportion) sammen med resterne af ingredienserne, du brugte til onsdagens salat. Freestyle en salat ud af bønner, peberfrugt, salat, løg og feta – og ristede kikærter, hvis du har flere. Du kan evt. anrette det på en bund af kogt bulgur, quinoa eller lignende for mere fylde. En anden idé er at lave noget råkost, f.eks. ud af revet gulerod, rødbede og æble. Pres gerne appelsinsaft over eller kom granatæblekerner over.

Fredag: Servér i dag resterne af torsdagens hjemmelavede kyllingenuggets sammen med en salat med bagte rødbeder og burrata. Skær også lidt gnavegrønt og varm et flute – det har jeg beregnet i indkøbslisten.

Lørdag: I weekenden kan I glæde jer til noget gammeldaws mormormad, nemlig karbonader med kartofler og hvid sauce med ærter og asparges.

 

Søndag: Står som altid på rester. Tøm køleskabet og lav jer en lækker søndagsmiddag ud af ugens rester.

 

Indkøbsliste til madplan uge 5

Håber vi ses på instagram!

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for flere hverdagsopskrifter og madinspiration.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret