Bulgur i tomat med yoghurt og urter

Her finder du et bud på noget man kan servere som et tilbehør til f.eks. kød og salat. Denne her omgang bulgur i tomat med yoghurt og urter er perfekt sammen med f.eks. de her krydrede asiatiske frikadeller eller en omgang tandoori kylling. Du kan også servere det som en del af en tapas, eller som et led i en mellemøstlig middag. nedenfor kommer jeg med mange flere konkrete bud på tilbehør og opskrifter der vil passe perfekt hertil.

Bulgur i tomat med yoghurt og urter

Bulgur i tomat med yoghurt og urter

 

Det her er et simpelt og lækkert lunt tilbehør til f.eks. kød og salat. Det er en ret fra det mellemøstlige køkken, hvorfor det kunne være oplagt som en slags temamiddag til gæster. Jeg elsker selv sådan noget nipsemad, hvor man sætter en masse små anretninger på bordet og så kan gæsterne plukke det de elsker. Det mellemøstlige køkken er fuld af farve, smag og grøntsager og jeg vil det næste stykke tid dele en masse små retter herfra.

Bulgur i tomat

Opskrift til 4-6 som tilbehør

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. olie til stegning
  • 1 spsk. sukker
  • 140 g tomatpure
  • salt og peber
  • 1 godt nip chilipulver eller cayennepeber
  • 250 g bulgur
  • dæk med rigeligt med vand, måske 1/2 liter ca.
  • server med yoghurt, granatæble, mynte og pistacie

Sådan gør du

  1. Skær og hvidløg fint og svits det i lidt olie i en gryde
  2. Kom sukker, chili, salt, peber og tomatpure ved og vend det hurtigt rundt. Kom så bulgur og vand ned i gryden og rør det sammen. Bulgur skal være helt dækket af vand.
  3. Sluk for komfuret og lade det stå og trække i 15 minutters tid, til bulgur har suget alt væsken til sig.
  4. Klargør imens dine toppings.
  5. Spred det ud på et fad og server med lidt yoghurt, friske urter, pistacie og granatæblekerner.

 

server medK

Bedøm denne ret

Video af bulgur i tomat med yoghurt og urter

Variationer og andre toppings til denne ret

  • Kom gerne flere krydderier ned i denne her tomatsauce. Jeg har blot brugt løg, hvidløg, chili og tomatpuré, og selvfølgelig lidt salt og peber. Men egentlig er det jo ret simple smage og meget basic. Så kan man variere lidt herfra. F.eks. kan man komme kanel, kardemomme, spidskommen og / eller koriander her i. Det ville give en lidt mere *pang* smag.
  • Jeg har toppet med lidt yoghurt (synes det er et must, pga. syrlighed og cremethed). Og så er der ellers friske krydderurter, pistacie og granatæblekerner på toppen. Her kan du bruge pinjekerner frem for pistacie eller undlade det helt. Du kan også komme bagte auberginetern på eller grillet squash. Eller stegte blomkål! Så bliver det mere mættende og fungerer knap så meget som et simpelt tilbehør, men mere som en tung lun salat til.

Bulgur i tomat med yoghurt og urter

Server bulgur i tomat med yoghurt og urter sammen med

Brug den som en del af en mellemøstlig middag, hvor man serverer forskellige små hapsere. Jeg kommer med lidt bud her!

  • tahindressing – perfekt som smørrelse på brød eller som en bund til en salat, gerne med grillede og bagte grøntsager henover
  • coban salatasi – en frisk tomatsalat som har masser af syre og frikhed
  • haydari – en dip på bagte peberfrugter og feta
  • samosa – de her er med oksekød og er sprøde og så lækre
  • couscoussalat – med pistacie, granatæble og mynte
  • marokkansk salat med grønkål – en virkelig god salat med bagte gulerødder, smagfuld og krydret dressing

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret