Pastasalat med bønner og karamelliserede rødløg

Find her en en nem opskrift på en lækker, cremet pastasalat med bønner, karamelliserede rødløg, granatæble og fetaost – toppet med græskarkerner. Det hele er vendt i en virkelig god creme fraiche dressing. Perfekt som tilbehør til aftensmaden, eller blot som en frokost i sig selv.

Pastasalat med bønner og karamelliserede rødløg

Cremet pastasalat med bønner og karamelliserede rødløg

 

Så er der altså ny opskrift på pastasalat klar til jer! Perfekt til de kommende forårs/sommeraftener, når man igen kan tænde grillen og grille et lækkert stykke kylling, måske nogle grillede asparges og så denne cremede pastasalat. Mums siger jeg bare!

Den er også bare perfekt at servere til en buffet eller tage med til sammenskudsgilde, hvor man skal have en ordentlig portion med. Man kan jo nemt lige lave dobbeltportion – den kan også sagtens holde sig et par dage i køleskabet, hvis der nu er rester. Nedenfor kommer jeg med nogle forslag til hvad du kan servere sammen med sådan en omgang pastasalat.

Pastasalat med bønner og karamelliserede rødløg

Ingredienser

  • 250 g pasta
  • 150 g bønner (haricot verts fra frost)
  • 1/2 granatæble
  • 50 g feta
  • 25 g græskarkerner

Dressing

  • 1 dl creme fraiche
  • 3 spsk. mayo
  • 1 seks. sød sennep
  • godt med salt og peber
  • 2 spsk. citronsaft

Karamelliserede rødløg

  • 2 spsk. smør
  • 1 stort rødløg
  • lidt salt og peber
  • 2 spsk. lys sirup
  • 4 spsk. eddike

Sådan gør du

  1. Start med at koge din pasta og lave dine karamelliserede rødløg. Ift. løg gør du sådan her 
  2. Bland dressingen sammen i en skål
  3. Hæld de frosne grønne bønner i en skål og kom kogende vand over, lad dem tø op og hæld så vandet fra igen.
  4. Klargør granatæblekerner
  5. Nu skal pastaen vendes rundt i dressingen og anrettes på en stor tallerken
  6. Kom bønner, karamelliserede rødløg og de andre sager over pastaen og server

Bedøm denne ret

 

Video af pastasalaten

Her kan du få et hurtigt overblik over hvor nemt det er, at bikse denne her pastasalat sammen.

Hvad kan du servere sammen med pastasalat med bønner?

 

 

Brug hvad du har i køleskabet

Du kan sagtens skifte lidt ud, afhængig af hvad du har i køleskabet – kan være du har nogle råvarer som synger på sidste vers. Har du nogle edamammebønner i fryseren kan du f.eks. bruge dem i stedet for grønne bønner. Du kan f.eks. også bruge enten hakkede mandler eller pinjekerner i stedet for græskarkerner. Jeg tænker også at grønne asparges kunne være godt her i.

 

 

Følg endelig med på Instagram og TikTok

Hvis du vil se flere madbilleder og få en masse mad -og træningsinspiration, er du altid velkommen til at følge med ovre på min Instagramprofil. Du kan også følge med på min TikTokprofil, hvor jeg udelukkende deler madvideoer.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret