Mexicansk grøntsagssuppe

Indeholder reklame

Denne suppe er lavet som en del af et samarbejde med SPORT 24, da vi her i januar sammen vil inspirere til mere bevægelse og flere grøntsager. I tirsdags delte jeg dette træningsindlæg og idag kommer en opskrift så. Hvis I ikke har opdaget det, kører der også en konkurrence lige nu med netop SPORT 24, hvor man kan vinde træningsudstyr og gavekort. Vær med i den her på min instagram. Nå, men her får I opskriften på en lækker krydret og fyldig mexicansk grøntsagssuppe.

mexicansk grøntsagssuppe

Mexicansk grøntsagssuppe opskrift

 

Denne suppe smager hammergodt. Den er fuld af smag, varme, bid og fylde. Jeg er vild med supper, hvor der er masser at tygge på, og denne her har desuden en masse skønne sprøde toppings. Der er masser af muligheder for at skifte ud, både i krydderier, grøntsager, om den skal være med kylling eller vegetarisk samt om den skal fedes op med fløde, creme fraiche og/eller ost. Her får du min bedste opskrift på mexicansk grøntsagssuppe. Opskriften rækker til 6 store portioner, men lav gerne endnu mere. Den kan nemlig sagtens fryses.

Tacosuppe

Opskrift til 6 personer

Samlet tid

30-40 minutter

Ingredienser

  • 350 g kyllingebryst (kan undlades for vegetarisk version)
  • 1 forholdsvis stor sød kartoffel
  • 2 peberfrugter (jeg brugte en rød og en gul)
  • 2 strimler forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 rød chili
  • 3 spsk. olie til stegning
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. stødt koriander
  • 1 spsk. oregano
  • 1 tsk. salt og lidt sort peber
  • 2 dåser hakket tomat
  • 800 ml vand
  • 1 dåse chili bønner (alternativ kidneybønner eller sorte bønner)
  • 4 spsk. tomatpuré
  • 1/4 liter piskefløde, alternativt creme fraiche
  • 1 god håndfuld revet cheddarost (kan undlades)

Forslag til toppings

  • Sprøde nachoschips
  • Friske krydderurter, f.eks. koriander
  • Frisk chili
  • Limebåde
  • Creme fraiche
  • Avocado
  • Chiliflager

Sådan gør du

  1. Start med at sætte en gryde over med vand, få det op og koge. Kom kyllingebryst her i og lad dem koge i 15 minutters tid.
  2. Imens klargøres grøntsagerne: rengør og skær i mindre stykker. Jeg lod sød kartoffel og peberfrugt være i rimelig store stykker, så der er noget bid. Løg, hvidløg og chili hakkede jeg fint.
  3. Tag en dyb pande eller wok frem og kom olie og krydderier på. Lad dem boble let i olien og kom så grøntsagerne ved. Vend rundt i 5 minutters tid og tilsæt så hakket tomat, vand (jeg fylder begge dåser op med vand og kommer i), tomatpuré og chilibønner (drænet for væsken, – du kan tilføje lidt af væsken hvis du synes).
  4. Lad det simre godt i 15 minutters tid.
  5. Når kylling er kogt færdig, skæres det i mindre stykker og tilføjes til suppen.
  6. Kom også fløde ved, revet ost og smag til med salt og peber.
  7. Imens fløden også varmes godt op, kan du forberede dine toppings.
  8. Server med ønskede toppings og evt. tortillaspandekager varmet op på en pande med lidt revet ost og salt i.

Bedøm denne ret

mexicansk grøntsagssuppe

Inspireret af en af mine tidligere mexicanske supper

Denne mexicanske grøntsagssuppe er inspireret af min tidligere mexisuppe. Den jeg har haft på bloggen i nogle år er med kikærter og kylling, men kan sagtens laves uden kyllingen og derfor gå som et vegetarisk måltid. I denne her udgave har jeg bl.a. kommet sød kartoffel i for at give lidt fylde og så er kyllingen kogt og trevlet. Jeg har også rundet denne suppe af med fløde, det er den gamle ikke. I kan jo se hvilken I bedst kan lide. Det her er gået hen og blevet min nye favorit.

 

Brug andre grøntsager eller krydderier i din suppe

Jeg har brugt sød kartoffel i suppen, da jeg synes det giver god fylde, mæthed og bid. Jeg skærer den bot i tern og svitser de rå tern af på panden i starten og så får de ellers lov til at lægge og koge og blive møre. Her kan du også bruge almindelig kartoffel eller andre rodfrugter i stedet. Så har jeg brugt forårsløg, hvidløg og frisk chili. Her kan du skifte forårsløg med rødløg, almindelige hvide løg eller porre. Peberfrugter synes jeg næsten er uundværlige, de giver både god smag og konsistens til suppen. Du kan dog supplere med cherrytomater, små stykker blomkål, gulerod eller squash. Alt dette kan fint fungere i en grøntsagssuppe.

mexicansk grøntsagssuppe

Andre krydrede suppeopskrifter

 

Server de her brød til mexicansk grøntsagssuppe

  • quasedillas med ost (en tortillaspandekage man halvere, kommer ost på dem begge + lidt salt, klapper dem sammen og steger på en tør pande)
  • eller lidt flutes, du kan evt. bage dem selv hvis du lige brænder inde med lidt ekstra overskud

 

Andet mexicansk mad

Jeg elsker det mexicanske køkken, så her får du lidt forslag til andre skønne mexiretter

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret