Mangler du inspiration til noget lækkert tilbehør, så har du et forslag her som jeg selv er hel vild med. De her pesto kartofler er er perfekte til middagsbordet. Kogte kartofler, vendt i cremet hjemmelavet pesto, toppet med basilikum og parmesan flager.
Pesto kartofler
Her får du et skønt tilbehør til maden. Pesto kartoflerne kan både serveres kold og varm. Du kan derfor sagtens lave en portion dagen før, hvis du f.eks skal have gæster og ikke gider jonglere med for meget på dagen. De vil også egne sig godt som en del af en buffet – de er nemlig meget nemme at lave til en stor flok.
Ingredienser
INGREDIENSER
- 1 kg kartofler
- 60 g basilikum
- 15 g ristede pinjekerner
- 2 tsk. citronsaft
- 1 lille fed hvidløg
- 1/3 tsk. salt + lidt peber
- 15 g parmesanost
- 1 dl olie (jeg bruger en forholdsvis smagsneutral olivenolie)
- ekstra parmesan + basilikum til servering
Sådan gør du
SÅDAN GØR DU
- Skyl kartoflerne grundigt, jeg beholder skrællen på og køber økologisk
- Sæt kartoflerne til at koge i letsaltet vand i 20-25 min (til de er møre)
- Imens de koger blendes alt til pesto i food processor
- Olien røres i til sidst
- De kogte kartofler vendes i pestoen
- Høvl lidt parmesan ost hen over og top med dette + frisk basilikum
Video af kartofler med pesto
Hvordan kan jeg spice kartoflerne op?
De her pesto kartofler kan også sagtens klare at blive spicet op med andet fyld. F.eks. kan man tilføje cherrytomater, feta eller syltede rødløg – som jo bare er genial tilbehør hvis man lige skal have noget sødme og syre ind i retten. Hvis du ønsker at bruge den som frokost, kunne man også tilføje noget kylling, så er den i hvert fald godt mættende.
Hvad kan jeg servere sammen med de her pesto kartofler?
Du kan f.eks. servere kartoflerne sammen med bagt laks med citron og hasselnøddecrunch, virkelig en nem og simpel opskrift. Den smager bare godt og ville gå godt sammen med kartoflerne. Ellers kunne jeg også finde på at lave falafler til – min yndlings udgave! Og så er de nemme og lynhurtige at lave, et plus hvis det lige skal gå lidt hurtigt. Du kan også lave dig et hvidløgsbrød eller et ostebrød med citron – det er altid bare lækkert med lidt brød som ekstra tilbehør.
Du kan også servere kartoflerne sammen med pastasalaten som vist på billedet, evt. sammen med nogle forskellige salater og kød – så har du dig en lækker buffet. Se mine opskrifter på salater, for inspiration til tilbehør til en buffet sammen med pesto kartoflerne.
Andre kartofler som tilbehør
Du kan også du finde mange andre opskrifter på kartofler som er lavet og tilberedt på forskellige måder. Se f.eks. de her:
- Knuste kartofler med timian og parmesan
- Fyldte kartofler med cheddar, smør og persille
- Ovenbagte kartofler med timian
- Kartofler med sennepsdressing, asparges og høvlet ost
Nyhedsbrev, Facebook og Instagram
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad, og hvor du kan se glimt af mit liv i det hele taget. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har desuden en masse forskellige typer af madplaner, som du kan finde her – her er både de hurtige madplaner, nemme madplaner, børnevenlige madplaner, budgetvenlige madplaner, kaloriefattige madplaner og meget mere.
Kommentarer