Her får du en opskrift på en nem omgang spaghetti med peberfrugt og flødeost. Simpel aftensmad som kan spises som den er, eller serveres med kylling. Jeg deler opskriften her + kommer med lidt forslag til serveringsmuligheder og små justeringer. Håber det kan bruges.
Spaghetti med peberfrugt og flødeost
Hvis du mangler en virkelig nem vegetarisk pastaret, så kunne denne her måske være noget for dig. Det er en omgang peberfrugt, løg, hvidløg og cherrytomater på panden. I med noget flødeost, vand og fløde. Smag det hele til med paprika, salt og peber og så ellers spaghetti i. Server med persille og bum, en nem og lækker aftensmadsret.
Spaghetti med peberfrugt og fløde
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
30 minutterIngredienser
- 1 rød peberfrugt
- 1 gul peberfrugt
- 1 rødløg
- 3 fed hvidløg
- 1 bakke cherrytomater, 250 g
- olie til stegning
- 1 spsk. paprika
- godt med salt og peber
- 1 godt nip chilipulver
- 150 g flødeost naturel
- 1 dl vand
- 3 dl fløde
- 1 håndfuld persille
- 250-300 g spaghetti
- lidt forårsløg til pynt
Sådan gør du
- Skær grøntsager ud i passende stykker, jeg hakkede hvidløg fint og beholdt peberfrugt i lidt større stykker (strimler) samt rødløg i skiver. Tomaterne kom jeg bare hele på panden.
- Kom lidt olie i en wok eller dyb pande og svits grøntsagerne af her i, til de falder lidt sammen. Start med at svitse løg, peberfrugt og hvidløg. Tilsæt så tomaterne efter et par minutter.
- Sæt nu også spaghetti over til at koge.
- Drys med paprika, chilipulver, salt og peber til dine grøntsager.
- Kom så flødeost ved samt vand, og ved det rundt.
- Lad det småsimre i 5 minutters tid og tilsæt så fløde. Vend rundt igen.
- Kom godt med persille i retten og vend den kogte spaghetti rundt i saucen også.
- Top med ekstra persille, salt og peber og spis.
Server denne spaghetti med peberfrugt sammen med
- kylling, jeg elsker f.eks. sprøde nuggets, kyllingedeller eller ovnbagt kylling med rosmarin og hvidløg.
Video af spaghetti med peberfrugt
Små justeringer i retten
Jeg justerer altid mine retter, så de passer til vores køleskab. Det er altid godt at rydde lidt op i grøntsagsskuffen. Så hvis du har nogle ekstra grøntsager liggende, du gerne vil få brugt – så kom dem blot i. Jeg har brugt både en gul og en rød peberfrugt, men du kan sagtens nøjes med den ene. Hvis du har spinat, champignon, aubergine eller squash, er det også grøntsager jeg synes passer fint ind. Ift. flødeosten kan den sagtens undlades, eller du kan bruge en med smag. Brug også blot den slags pasta eller spaghetti du har liggende.
Vild med pasta?
Hvis du elsker pasta, så vil denne her kategori måske være noget for dig. Jeg er specielt vild med:
- lasagneruller med kylling
- en klassisk bolognese med masser af rødvin
- pastasalat med karrydressing
- spaghetti i svampesauce
Vild med vegetarisk?
Hvis du søger efter flere vegetariske aftensmadsretter, så har jeg samlet dem her. Nogle af mine favoritter er en omgang chili sin carne, kartoffelpizza, falafler eller en dahl.
Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev
Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.
Kommentarer