Hakkebøffer i flødesovs serveret med ris og bløde løg. Min udgave af den klassiske mormor-ret er med bokmål og champignon i fadet, det smager så godt. Det er super nemt det her, da det hele bare passer sig selv i ovnen. Mad i fad når det er bedst.
Hakkebøffer i flødesovs
Denne ret delte jeg en video af ovre på min Instagramprofil. Den blev nemlig kreeret som en del af et Cremefine samarbejde jeg har (reklame). Men nu fik jeg lyst til at dele den med jer her også, så den ikke går i glemmeren. Den er nemlig virkelig god, nem, hverdagslækker og dejlig dansk. Lige noget mad for min mand og børn. Så måske du også kan gøre din familie glad ved at diske op med en omgang hakkebøffer i fad.
Hakkebøffer i flødesovs
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
30 minutter i ovnenSamlet tid
50 minutterIngredienser
Hakkebøffer
- 400 g hakket oksekød
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. salt og lidt peber
- 2 fed hvidløg
- 1 skalotteløg
- 1 bakke champignon
- 1/2 blomkål
- 1/2 liter fløde eller creme fine
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. tørret timian
- godt med salt og peber
tilbehør
- 3 løg + 1 stor spsk. smør til bløde løg
- Ris
- Evt. sprødstegt bacon
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Lav dine hakkebøffer ved at blande ingredienserne til farsen. Hvidløg rives og løg snittes fint. Form bøffer og steg dem i lidt fedtstof (smør eller olie). Bare lige så de får farve på hver side, de skal ikke gennemsteges.
- Læg bøfferne i bunden af et ovnfast fad
- Klargør champignon og blomkål ved at rengøre det og skære det ud i mindre stykker. Kom det over bøfferne i fadet
- I en skål blandes fløden med krydderierne og dette hældes over grøntsager og bøffer
- Kom fadet ind i ovnen og bag i ca. en halv time.
- Imens koges ris og de bløde løg laves: snit løg i ringe og sauter dem i smør til de er bløde
- Steg evt. bacon, hvis du ønsker at servere dette til
Server dine hakkebøffer i flødesovs sammen med
- Kartofler, f,eks. kan du koge dine kartofler eller lave en omgang kartoffelmos
- Ris, som jeg har gjort her. Både fuldkornsris og basmati ris fungerer super. Vær dog obs på kogetiden, da de grove skal koge en del længere tid.
- Sød kartoffel fritter eller sød kartoffelmos som jeg har brugt i opskriften her
- Pasta eller spagetti.
- Blomkålsris eller stegte blomkål
Brug endnu flere grøntsager i dine gryderetter
Sådan en omgang hakkebøffer i flødesovs er simpelthen så nemt, da det meget af tiden jo bare står og passer sig selv i ovnen. De her hakkebøffer kan også skiftes ud med mørbradbøffer eller kylling, hvis du synes. Jeg vil dog stadig stege det af inden, lige for at give det lidt stegeskorpe og for at være sikker på det får nok tilberedelse. Du kan også undlade grøntsagerne eller tilføje endnu flere af dem. F.eks. kan gulerod, peberfrugt, porre, spinat, grønne bønner, broccoli, squash eller aubergine være grøntsager som er ganske egnede til denne ret.
Retter i fad-mad
Se også en af disse dejlige gryderetter, alle favoritter hjemme hos os
- Koteletter i fad, mine er serveret med bagte blomkål og syltede rødløg
- Mørbradbøffer i flødesovs
- Pikant kylling i fad
- Indonesisk kylling i fad (altså MUMS er alt jeg har at sige)
- Jægergryde eller vikingegryde, begge to lækre gryderetter
Bokmål og champignon ^^ Lækkert