Chokolademousse med karamel popcorn

Chokolademousse er en klassiker! Og det er da faktisk lidt af en fejl, at jeg ikke har haft sådan én på min blog før nu. Jeg har for nyligt delt opskriften på hvid chokolademousse med råsyltede rabarber på toppen, men bloggen skal selvfølgelig også have en variant med mørk chokolade! Så den kommer altså her, pyntet med brændt marengs og karamelpopcorn.

chokolademousse

dessert pynt

Chokolademousse opskrift

 

Denne chokolademousse er blød, lækker og smager af rigtigt, mørk chokolade – men uden at være for intens i smagen. Det er en nem chokolademousse, som ikke kræver ret meget arbejdstid – og så skal den ellers bare have lov at hygge sig i køleskabet.

Jeg har pyntet min chokolademousse med brændt marengs, karamelpopcorn, lidt revet mørk chokolade og mynte. Men du kan jo pynte den med lige det, du synes. Hvis du vil gøre det lettere for dig selv, kan du erstatte marengs med flødeskum og udelade popcornene. Så har du en nem og hurtig dessert, der ikke kræver meget på pynte-fronten.   Friske bær fungerer også altid godt sammen med chokolade, så det kan du også toppe med.

Chokolademousse

Opskrift til 8-10 glas

Du kan finde opskriften på karamelpopcorn her. Opskriften på chokolademousse og marengs kommer herunder. Tiden her er sat på selve chokolademoussen. Hvis du ønsker at anrette med karamel popkorn og marengs, kan disse ting laves imens moussen alligevel sætter sig. Du kan med fordel lave både mousse og popkorn dagen inden gæsterne kommer. Så er det kun marengs og selve anretningen der skal laves når gæsterne er der.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

på køl i 3 timers tid

Samlet tid

Omkring 3 timer

Ingredienser

Chokolademousse

  • 150 g mørk chokolade
  • 6 past. æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 4 dl fløde

Marengskys

  • 2 æggehvider
  • 100 g sukker

Øvrigt pynt

  • Høvlet chokolade
  • Et par mynteblade

Sådan gør du

CHOKOLADEMOUSSE:

  • Smelt chokoladen og lade den køle lidt af igen
  • Pisk sukker og æggeblommer til en luftig æggesnaps
  • Pisk også fløden til en let flødeskum
  • Bland de tre ting og fordel det i glas. Stil dem på køl, gerne nogle timer

KARAMEL POPKORN:

MARENGS:

  • Kom æggehvider i en røreskål og pisk det helt stift. Du kan både bruge en røremaskine eller elpisker. Kom så sukkeret i lidt af gangen og pisk yderligt 5 minutters tid til det er skinnende og sejt.
  • Kom marengsen over i en sprøjtepose

ANRET:

  • Tag chokolademoussen ud af køleskabet og kom lidt karamel-popkorn over i den ene ende.
  • Sprøjt små marengstoppe på og giv dem en tur med brænderen
  • Læg et stykke frisk mynte og kom en smule høvlet eller hakket chokolade på

Bedøm denne ret

mørk chokolademousse

Chokolademousse med marengs og karamelpopcorn

Hvor længe kan chokolademousse holde sig?

Chokolademoussen kan sagtens laves dagen før, den skal bruges. Så har den god tid til at sætte sig i køleskabet natten over. Alt i alt kan chokolademousse typisk holde sig 3-4 dage på køl. Sæt gerne de små glas i en lufttæt beholder, så desserter ikke tager smag fra de resterende madvarer i køleskabet.

 

Andre små desserter til kagetapas

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret