Kødboller i tomatsauce med cheddarost

Kødboller i tomatsauce med cheddarost. En omgang alt i et fad, der passer sig selv i ovnen. Retten kan spises med ris, kartoffelmos eller spaghetti.

kødboller i tomatsauce Kødboller i tomatsauce Kødboller i tomatsauce er en glimrende hverdagsret. Der skal formes og steges lidt krydrede kødboller. Der skal laves en tomatsauce, gerne med masser af grønt (det brugte jeg). Så skal tomatsaucen i et ovnfast fad, kødbollerne lægges oven i og det hele toppes med lidt cheddarost. Når så det kommer ind i ovnen og osten smelter, får man det lækreste resultat.

 

Kødboller i tomatsauce bagt i ovnen til osten smelter

 

Her er en opskrift på en ret med små krydrede kødboller, og en tomatsauce med masser af grøntsager. Det hele gratineres i ovnen med revet ost der smelter og giver lidt fedme. Jeg serverede mine kødboller i tomatsauce sammen med pasta eller spaghetti. Men man kan også sagtens servere retten sammen med ris, eller måske en blød kartoffelmos. Grøntsagerne kan sagtens varieres lidt, hvis du f.eks. har andre grøntsager liggende hjemme, så tilføj dem. F.eks. kunne peberfrugt, squash eller aubergine også være glimrende her i. Vi kom lidt frisk basilikum over retten, da jeg synes det passer perfekt til denne her italienske tomatsauce-smag. Håber opskriften på kødboller i tomatsauce kan bruges, her var nok til 4-6 personer

Kødboller i tomatsauce

Opskrift til 4-6

Forberedelsestid

40 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter i ovn

Samlet tid

55 minutter

Ingredienser

Kødboller

  • 300 g hakket oksekød
  • 1 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 1 tsk. salt og en smule sort peber

Tomatsauce

  • 1 løg
  • 130 g blomkål
  • 2 gulerødder (185 g)
  • 2 fed hvidløg
  • lidt olie til stegning
  • 2 dåser hakket tomat
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. balsamico
  • 1 knsp. cayennepeber
  • 2 tsk. sukker
  • 2 tsk. salt + lidt peber

Servering og toppings

  • 100 g cheddarost til toppen
  • frisk basilikum som pynt
  • spaghetti eller ris til servering

Sådan gør du

  1. Start med at lave kødbollerne, vendt at blande ingredienserne til farsen sammen.
  2. Form en masse små kødboller og steg dem i olie til de tager farve. De behøver ikke at være gennemstegte.
  3. Lav så saucen ved at klargøre grøntsagerne. De skal skylles og skæres i mindre stykker. Løg og hvidløg snittes fint.
  4. Kom lidt olie i en dyb pande eller wok. Svits grøntsagerne af her i 5 minutters tid.
  5. Tilsæt hakket tomat, tomatpuré, balsamico, cayenne, sukker og smag til med salt og peber.  Giv det 10 minutter. Tænd imens ovnen på 200 grader
  6. Kom nu saucen i et ovnfast fad og læg kødbollerne her i.
  7. Top med revet ost og stil fadet ind i ovnen, det skal have omkring 15 minutter. Imens kan du koge spaghetti.
  8. Server med spaghetti og frisk basilikum

Bedøm denne ret

kødboller

kødboller

Lignende retter

Hvis denne ret falder i din smag, er du sikkert også vild med en lignende opskrift som er en vegetarisk én. Nemlig quinoafrikadeller i en krydret tomatsauce. Elers er der de mere klassiske som en oksekødslasagne, en spinatlasagne med kylling og en lakselasagne. Alle 3 italienske klassikere med tomatsauce og ost.

Kødboller i tomatsauce kan i øvrigt sagtens fryses. Kom blot det hele i en plastikbøtte og stil i fryseren. Når den tages op fra frys igen, vippes det over i et ovnfast fad og ind i ovnen. Imens retten varmer, kan du jo koge en omgang spaghetti.

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Denne ret var vores aftensmad i dag og hold nu op, hvor var den bare lækker og smagfuld. Den skal vi helt sikkert lave igen ☺️

    1. Hej Corrina. Tusind tak for din søde kommentar. Dejligt at høre, at I kunne lide retten! Den er vi også ret vilde med herhjemme 🙂
      Kh Julie

    1. Ja, du kan sagtens gøre det og få dem lidt mere frikadelle-agtige 🙂 Men de her er lidt mere kompakte i det, og er uden mel ja 🙂

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret